Bliv projektofficer for unikke trænings- og øvelsesopgaver i specialoperationskommandoen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forestå national og international træning og øvelsesvirksomhed for Jægerkorpsets og Frømandskorpsets Special Operations Task Groups samt for Specialoperationskommandoens Special Operations Component Command? Så er der nu en ledig stilling (M321) i J7, Uddannelses- og øvelsessektionen, til besættelse.

Om os

Specialoperationskommandoen består af en værnsfælles kommandostab (der er bosiddende på Flyvestation Aalborg), Jægerkorpset (inkl. Slædepatruljen Sirius) samt Frømandskorpset.

Specialoperationskommandoen er etableret med henblik på at styrke og øge Danmarks specialoperationskapaciteter, samt bidrage til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen styrkeproducerer, opstiller og i særlige situationer indsætter specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber både nationalt og internationalt.

Specialoperationskommandoens J7, Uddannelses- og øvelsessektion, er én ud af to sektioner i Planlægningsafdelingen. Sektionen består af syv faste medarbejdere: Fire majorer/orlogskaptajner, to kaptajner/kaptajnløjtnanter og én chefsergent.

Sektionens primære arbejdsområde omfatter kommandoområdets uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Herunder bl.a. planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse samt inspektions- og kontrolvirksomhed for Special Operations Task Group niveauet foruden kommandostabens interne stabsuddannelse og -træning.

Sektionens hverdag er præget af stor diversitet blandt dedikerede og dygtige kollegaer med et solidt funderet samarbejde, højt ambitionsniveau, et stort netværk og ikke mindst godt humør. Netværket er baseret på et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af staben såvel med Jægerkorpset, Frømandskorpset samt eksterne samarbejdspartnere. Sidstnævnte med afsæt i en stor kontaktflade indeholdende nationale og internationale relationer.

Om stillingen

Dine opgaver vil favne bredt, og vil afhængigt af dine specifikke kompetencer og øvrige medarbejderes færdigheder, kunne tilpasses og udvikles.
Da opgaverne er mangeartede, omfatter nedenstående kun et uddrag af de primære opgaver:

- Projektofficer for øvelser (Officer with Primary Responsibility) med ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af nationale og internationale øvelser.
Herunder stabsuddannelse- og træning samt kontrolvirksomhed af Special Operations Task Groups og Special Operations Component Command.

- Ansvarlig for almene uddannelsesemner, som eksempelvis rekruttering og grund-, videre- samt efteruddannelse.

- Bidrage til udarbejdelsen af sektionens bidrag til Specialoperationskommandoens styrkeproduktionsplaner samt operative planer.

- Primær sagsbehandler inden for uddannelse og træning i relation til én af værns kommandoerne.

- Designering i en relevant stilling i Special Operations Component Command.

På lige fod med sektionens øvrige medarbejdere vil du skulle repræsentere sektionen eller Specialoperationskommandoen i Operational Planning Teams eller Exercise Planning Teams med ansvar for uddannelse og/eller øvelsesplanlægning, foruden du skal forvente at skulle repræsentere Specialoperationskommandoen i nationale såvel som internationale fora.

Du skal forvente nogen rejseaktivitet både nationalt og internationalt, foruden der vil være stabsuddannelse og -øvelser i forbindelse med opbygning af staben til at blive et deployérbart operativt hovedkvarter.

Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer på styringsniveau II, og herunder din forståelse for specialoperationer såvel som operationer i værnsfælles regi på taktisk og operativt niveau.

Du vil modtage funktionsuddannelse til såvel stillingen i J7 som designeringsfunktionen i det operative hovedkvarter, og herved udvikle dine formelle kompetencer inden for specialoperationer samt uddannelses- og øvelsesområdet, på kurser i ind- og udland. Derudover lægges der vægt på at udvikle dine øvrige personlige og faglige kompetencer - herunder eventuel videreuddannelse. Hvilket der er gode muligheder for at gennemføre sideløbende med den daglige tjeneste.

Samlet set vil du blive en del af et miljø, hvor du har en meget høj grad af frihed under ansvar i din opgaveløsning. Blandt andet en fleksibel tilgang til tilrettelæggelse af arbejdstiden, som tillader at den enkelte arbejder hjemmefra, når der er behov herfor.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant (M321) med relevante akademiske og operative forudsætninger, herunder gerne med erfaring fra stabstjeneste ved en styringsniveau II eller III myndighed eller en operativ stab.
Hvis du er en erfaren premierløjtnant uden gennemført Videreuddannelseskursus, vil du kunne ansættes på en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Vi forventer:
- Du som sagsbehandler er helhedsorienteret og arbejder med afsæt i en høj faglig ambition.
- Du er ansvarsbevidst, struktureret, løsningsorienteret og selvmotiveret.
- Du er med at til fremme et godt samarbejde og har et højt fagligt niveau, som du anvender aktivt i opgaveløsningen.
- Du besidder gode kommunikationsevner på dansk og engelsk - mundtligt såvel som skriftligt.
- Du har gerne erfaring med udarbejdelse af håndakter, stabsnotater, sagsoplæg og skrivelser.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med specialoperationer tidligere, men det er ikke et krav. Derudover er det ønskeligt, at du har erfaring som sagsbehandler inden for uddannelsesområdet, alternativt på anden vis tidligere har arbejdet med uddannelses- og/eller øvelsesplanlægning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Stig G. Jungersen på tlf. +45 7285 7140 eller +45 4138 5875..

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon +45 7281 9890 eller mail FPS-JUK@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 29. september 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SPECIALOPERATIONSKOMMANDOEN
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.

Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111012

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet