Døgnrapporten i Vadum: onsdag den 6. oktober

Profilbillede
dato

Vadum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tricktyve aktuelt på spil: Pas på, hvis de ringer

Helt aktuelt oplever Nordjyllands Politi nogle særlige tilfælde af tricktyveri, hvor typisk ældre medborgere – bl.a. i området omkring Himmerland – bliver ringet op af en ukendt gerningsperson. Denne person forgiver at være fra borgerens bank og siger, at der skulle være problem med ens netbank. Men pas på: Det er fusk.
Læs mere på politi.dk

 

Rådgivning om indbrudssikring giver mere tryghed i hjemmet

Udsættes du for indbrud i dit hjem, vil politiet tilbyde dig en samtale om indbrudssikring og tryghed i hjemmet. Men hvorfor ikke forebygge indbruddet? Sikringsrådgiverne hos Nordjyllands Politi er klar med råd og vejledning.
Læs mere på politi.dk

 

Vadum – spiritus- og narkopåvirket mand kørte galt på stjålet knallert

Tirsdag den 5. oktober om morgenen modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en 33-årig mand netop var kørt galt på en knallert. Han modtog mindre skræmmer i ansigtet, men så ellers ud til at klare den. Manden så desuden ud til at være beruset, hvorfor der var mistanke om påvirket kørsel. Derudover viste knallertens registreringsnummer, at der var tale om en stjålet knallert.

En ambulance og en patruljevogn ankom kort efter til Thisted Landevej, hvor ulykken havde fundet sted. Føreren af knallerten blev her tilset. Adspurgt erkendte han at være påvirket af både spiritus og narkotika. Han erkendte ligeledes at have ført den stjålne knallert.

Politiet sigtede derfor knallertføreren for spirituskørsel, narkopåvirket kørsel samt tyveriet af knallerten. En blodprøve blev efterfølgende udtaget på skadestuen.

 

Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp

Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Læs mere på politi.dk

 

Aars – bilist overtrådte ubetinget vigepligt i færdselsuheld

Tirsdag den 5. oktober fandt et færdselsuheld sted i krydset mellem Jyllandsgade og Assersvej i Aars, hvor to personbiler kolliderede. Part 1 – en 23-årig mand – overtrådte her sin ubetingede vigepligt, hvorefter han påkørte part 2. Heldigvis var der ingen personskade i forbindelse med uheldet. Begge køretøjet modtog dog materielle skader.

Som følge af uheldet blev part 1 sigtet for at have overtrådt sin ubetingede vigepligt. Vedkommende kan – blandt andet – se frem til en betragtelig bøde.

 

Sådan kan du hjælpe os med at forhindre spritkørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på sikkertrafik.dk

 

Hadsund – kraftigt påvirket bilist kørte i grøften

Spirituskørsel – dét blev en 48-årig kvinde sigtet og anholdt for tirsdag den 5. oktober om aftenen, da hun kørte i grøften ude foran sin bolig i Hadsund. 

En bekymret borger havde set uheldet, hvorefter vedkommende var overbevist om, at kvinden var påvirket under kørslen. En efterfølgende alkometertest viste, at hendes promille var markant over den lovlige grænse på 0,5. 

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi