Udadvendt og selvstændig lagermedarbejder søges til forsyningstjenesten, Air Transport Wing Aalborg
Om os
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets Transport- og Overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed, og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.
Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives og, at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Du bliver en del af et godt hold med gode og engagerede kolleger.
Om stillingen
Som medarbejder ved Air transport wing Aalborg indgår du i den daglige drift af forsyningskæden i relation til vedligeholdelse af Air Transport Wings luftfartøjer. Flyene er den vigtigste ressource for Air Transport Wing, og du skal forvente, at der bliver stillet krav til kvalitet og leveringstider. Der er behov for, at du kan holde mange bolde i luften på samme tid, både på kort og lang sigt. Du bliver en vigtig del af alle relevante forsyningsopgaver i relation til både vedligeholdelse og anskaffelse af nødvendigt materiel og udstyr, og skal kontinuerligt styrke og udvikle dialogen med vores kunder.
Opgaverne er mange og bliver løst med en fleksibel tilgang til tjenesten og spænder fra direkte indkøb af reservedele ved leverandør henover materielregnskaber og udlevering fra lager til varemodtagelse og oplægning på lokation.
Om dig
Vi ser gerne du har en bred erfaring med opgaver indenfor lager- og logistik og et stærkt kendskab til SAP og erfaring med forsyningsarbejde i forsvaret.
Du har let til smil, og har forståelsen af, at forsyningstjenesten er en servicefunktion, og kan arbejde selvstændigt inden for definerede rammer.
Du skal kunne bruge engelsk i skrift og tale, og have gode IT-kundskaber.
Det er ønskeligt, at du:
- Har erfaring inden for DEMARS PM
- Sætter faglighed højt og forstår at bruge dine kvalifikationer og erfaringer til at holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen
- Ønsker at være en del af en enhed, hvor dagene ikke nødvendigvis ikke ligner hinanden, og med mulighed for at udvikle dig selv og andre
- har de relevante SAP-kurser for at bestride stillingen, ellers kan du forvente en opkvalificering med relevant efteruddannelse til et tilstrækkeligt niveau
- brænder for livet som specialist
- Er opsøgende og fleksibel i dit daglige virke, og du skal have gode sociale egenskaber
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er på Flyvestation Aalborg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Air Transport Wings forsyningstjeneste chefsergent Morten Isaksen på telefon 7284 7601.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo Hansen på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 15 juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Air Transport Wing
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej, 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/be1f3199-c570-4a99-a387-fb4564864d3d