BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for operationer og kunne du tænke dig at være en af de drivende kræfter bag den fortsatte operative udvikling af Specialoperationskommandoen? Nu har du muligheden for at søge et særdeles spændende job, hvor du vil befinde dig i centrum af det operative område, med den opgave at sørge for at alle ender når sammen. Såfremt du har særlig flair for og lyst til at arbejde med opgaver inden for det operative område, så er det måske dig, vi mangler til vores nuværende team.
Om os
Specialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Kommandoen er desuden styrkeindsættende i særlige situationer.
Specialoperationskommandoen omfatter en kommandostab samt Frømandskorpset og Jægerkorpset. Kommandostaben, herunder J3, er bosiddende på Flyvestation Aalborg.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser og nationens sikkerhed.
J3 planlægger, koordinerer og prioriterer det operative indsættelser inden for Specialoperationskommandoens område, rådgiver chefen for Specialoperationskommandoen, bidrager til militærfaglige anbefalinger og meget mere.
J3 består af et mindre antal medarbejdere, der alle er karakteriseret ved flere års tjeneste i forsvaret.
Om stillingen
Du er operationsofficer og sagsbehandler i J3 og indgår derfor i en løbende tæt faglig sparring med sektionschefen, sektionens øvrige medarbejdere og på tværs af stabens specialer. J3 er kendetegnet ved en flad struktur, hvor medarbejdernes selvstændighed, faglige dygtighed og engagement er afgørende for sektionens opgaveløsning.
Du er i J3 ansvarlig for operationsplanlægning af operationer i ind- og udland, indgår ad hoc i Specialoperationskommandoens Operationscenter, Operationsstabens Operational Planning Groups (OPG) og er ad hoc ansvarlig for at SOKOM Operational Planning Teams i f.m. planlægningen af operationer. Det er endvidere sandsynligt, at du bliver en del af en multinational Special Operations Component Command. Du indgår i et dynamisk og proaktivt team, der deltager i møder og rekognosceringer nationalt og internationalt.
Som sagsbehandler kan du blandt andet være ansvarlig for udarbejdelse af håndakter, sagsoplæg og sagsnotater vedrørende specialoperationer inden for Forsvarskommandoens område. Du analyserer, vurderer, udvikler og tager selvstændig stilling til policy og koncepter.
Du har mulighed for at sætte dit eget aftryk på arbejdsopgaver, idet vi vægter din evne og vilje til løbende selv at præge stillingens fremtidige indhold bl.a. i forhold til dine kompetencer og i forhold til skifte af prioriteter i forhold til sektionens arbejdsopgaver.
Om dig
Du er MJ/OK, gerne med baggrund eller erfaring fra specialoperationsstyrkerne, eller med bred operativ erfaring. Det er en fordel, hvis du ligeledes har en maritim baggrund samt erfaring med stabstjeneste. Du har gennemført Master i Militære Studier (MMS) eller en ækvivalerende militær uddannelse i udlandet.
Du er analytisk stærk, og er såvel udviklings- som løsningsorienteret. Du besidder gode samarbejdsevner og formår at opbygge tætte og konstruktive samarbejdsrelationer med såvel interne som eksterne kollegaer i Specialoperationskommandoen og Forsvaret.
Du besidder evnen og viljen til at påtage dig det naturlige ansvar for at drive planlægningsprocesser på tværs af sektionen og/eller staben ved SOKOM, og derudover er du også i stand til at arbejde selvstændigt, og har gode evner for kommunikation, planlægning og styring af pålagte opgaver.
Som person er du gerne kendetegnet som værende innovativ og løsningsorienteret, og du lader ikke din fantasi begrænse af gængse normer, rammer og standarder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Ved besættelse af stillingen efter ansøgning bortfalder nuværende personlige kvalifikationstillæg. Afhængigt af kvalifikationer og erfaring, er der mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Yderst Hemmeligt / NATO Cosmic Secret, og bibeholde denne sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse i stillingen.
Stillingen er til besættelse snarest mulig og du vil få fast tjenestested i Aalborg.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Michael på tlf.:728 57180, eller på mail FKO-S-CHJ3@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Ansøgningsfristen er fredag d. 9. februar 2024 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart herefter.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Send ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes.
"OM SPECIALOPERATIONSKOMMANDOEN - Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”
"
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982718