Projektleder til national og international træning for specialoperationer i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forestå national og international træning og øvelsesvirksomhed for Jægerkorpsets og Frømandskorpsets Special Operations Task Groups samt for Specialoperationskommandoens Special Operations Component Command? Så er der en mulighed for besættelse af en ledig stilling i J7 - Uddannelses- og øvelsessektionen.



Om os

Specialoperationskommandoen består af en værnsfælles kommandostab (der er bosiddende på Flyvestation Aalborg), Jægerkorpset (inkl. Slædepatruljen Sirius) samt Frømandskorpset.

Specialoperationskommandoen er etableret med henblik på at styrke og øge Danmarks specialoperationskapaciteter, samt bidrage til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen styrkeproducerer, opstiller og i særlige situationer indsætter specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber både nationalt og internationalt.

Specialoperationskommandoens J7 – Uddannelses- og øvelsessektion er én ud af to sektioner i Planlægningsafdelingen. Sektionen består af syv faste medarbejdere; Fire majorer/orlogskaptajner (M331), to kaptajner/kaptajnløjtnanter (M321) og én chefsergent (M232).

Sektionens primære arbejdsområde omfatter kommandoområdets uddannelses- og øvelsesvirksomhed herunder planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse samt inspektions- og kontrolvirksomhed for Special Operations Task Group niveauet foruden kommandostabens interne stabsuddannelse og -træning.

Sektionens hverdag er præget af stor diversitet blandt dedikerede og dygtige kollegaer med et stærkt funderet samarbejde, højt ambitionsniveau, et stort netværk og ikke mindst godt humør. Netværket er baseret på et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af staben såvel med Jægerkorpset, Frømandskorpset samt eksterne samarbejdspartnere. Sidstnævnte med afsæt i en stor kontaktflade indeholdende nationale og internationale relationer.



Om stillingen

Dine opgaver vil favne bredt, da stillingen er grundlaget for sektionens kontinuitet. Opgaverne vil, afhængigt af dine specifikke kompetencer og øvrige medarbejderes kompetencer, kunne tilpasses og udvikles.

Da opgaverne favner bredt, omfatter nedenstående kun et uddrag af de primære opgaver.

- Projektleder for øvelser (Officer with Primary Responsibility) med ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af nationale og internationale øvelser.
- Ansvarlig for almene uddannelsesemner, som eksempelvis rekruttering og grund-, videre- samt efteruddannelse.
- Bidrage til gennemførelsen af kommandostabens interne stabsuddannelse- og træning samt kontrolvirksomhed af Special Operations Task Groups henholdsvis Special Operations Component Command.
- Koordination af uddannelses- og øvelsesvirksomhed gennem bl.a. Interværnskoordinationsoversigt, Skydeoversigt, Terrænfordelingsmøde, Hærkommandoens Handlingsprogram samt fordeling af uddannelsesfaciliteter (skyde- og øvelsesterræner).
- Kursusadministration og herunder koordination med Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Koncernfælles Kursusadministration, NATO Special Operations University, NATO Communications and Information Agency, NATO School, Oberammergau samt Office of Defence
- Cooperation ved den amerikanske ambassade i Danmark (US/Foreign Military Sales kurser).
- National og international rapportering i relation til electronic Military Training and Exercise Plan (eMTEP), NATO Military Training and Exercise Plan, SHAPE Blue Picture samt NATO Operations Coordination Cell.
- Designering i en relevant stilling i Special Operations Component Command.

På lige fod med sektionens øvrige medarbejdere vil du skulle repræsentere sektionen eller Specialoperationskommandoen i Operational Planning Teams eller Exercise Planning Teams med ansvar for uddannelse og/eller øvelsesplanlægning, foruden du skal forvente at skulle repræsentere Specialoperationskommandoen i nationale såvel som internationale fora.

Du skal forvente nogen rejseaktivitet både nationalt og internationalt, foruden der vil være stabsuddannelse og -øvelser i forbindelse med opbygning af staben til at blive et deployérbart operativt hovedkvarter.

Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer på styringsniveau II, og herunder din forståelse for specialoperationer såvel som operationer i værnsfælles regi på taktisk og operativt niveau.
Du vil modtage funktionsuddannelse til såvel stillingen i J7 som designeringsfunktionen i det operative hovedkvarter, og herved udvikle dine formelle kompetencer inden for specialoperationer samt uddannelses- og øvelsesområdet, på kurser i ind- og udland. Derudover lægges der vægt på at udvikle dine øvrige personlige og faglige kompetencer.

Samlet set vil du blive en del af et miljø, hvor du har meget høj grad af frihed under ansvar i din opgaveløsning – herunder en fleksibel tilgang til tilrettelæggelse af arbejdstiden, som tillader at den enkelte arbejder hjemmefra, når der er behov for det.


Om dig

Du er chefsergent (M232), eller en erfaren seniorsergent (M231) som er vurderet egnet til udnævnelse til chefsergent (M232) og har afsluttet en faglig relevant uddannelse på minimum niveau 5 (jf. kvalifikationsrammen for livslang læring (eksempelvis Militær Akademiuddannelse (MAU)).

Som sagsbehandler er du helhedsorienteret og arbejder med afsæt i en høj faglig ambition. Du er ansvarsbevidst, struktureret, løsningsorienteret og selvmotiveret. Ligeledes fremmer du et godt samarbejde og har et højt fagligt niveau, som du anvender aktivt i opgaveløsningen.
Du er besidder gode kommunikationsevner på dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt, og har gerne erfaring med udarbejdelse af håndakter, stabsnotater, sagsoplæg og skrivelser.
Det er en fordel hvis du har arbejdet med specialoperationer tidligere, men det er ikke et krav.
Derudover er det ønskeligt, at du har erfaring som sagsbehandler inden for uddannelsesområdet, alternativt på anden vis tidligere har arbejdet med uddannelses- og/eller øvelsesplanlægning.

Stillingen udgør sektionens kontinuitet, hvorfor det er ønskeligt at du er indstillet på at besætte stillingen i en længere periode.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Til denne stilling minimum til NATO SECRET.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Stig G. Jungersen på tlf.: +45 7285 7140 eller +45 4138 5875.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 27. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Specialoperationskommandoen
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125486

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet