BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Grundet flere og nye opgaver søger UngAUC ambitiøse og fagligt funderede lærere med stærke samarbejdskompetencer. Der er tale om to faste stillinger, som ønskes besat til august 2023.
Om organisationen
UngAalborg er Aalborg Kommunes ungdomsskole. På tværs af skole- og fritidstilbud arbejder vi med kerneopgaven: At give de unge mulighed for at udvikle positive selvbilleder gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber, der sigter på at forløse deres potentialer og give dem perspektiv på muligheder for deltagelse i samfundet.
UngAUC er UngAalborgs uddannelsescenter for 13 – 19-årige. Her tilbydes målrettede forløb som afslutning på grundskolen og i overgangen til videre uddannelse. Vi har cirka 300 elever i fuldtidsforløb og ca. 50 unge i korterevarende forløb og projekter. Vores fornemste opgave er at tilpasse undervisningstilbud og opgaveløsning til de aktuelle unges læringsbehov. Det gør vi bl.a. gennem projekt- og problembaseret læring, hvor eleverne arbejder med fagenes indhold og metoder gennem virkelige problemstillinger.
UngAUC er også Aalborg Kommunes modtageskole for nyankomne 14-17-årige tosprogede unge. Basisundervisningen med grundskolens fag tilrettelægges med en anvendelsesorienteret og praksisfaglig tilgang, og eleverne overgår gradvist i faglige, sociale og kulturelle aktiviteter med jævnaldrende unge på øvrige hold. UngAUC har endvidere undervisningstilbud for nyankomne 18-25-årige med sammenhæng mellem danskuddannelse, fagundervisning og virksomhedspraktik. Også her arbejdes anvendelsesorienteret med en praksisfaglig tilgang.
Vi søger
Vi søger kolleger med læreruddannelse og undervisningskompetence i et eller flere af følgende fag: sløjd/snedker, matematik, dansk som andetsprog, fransk, håndværk og design.
Derudover er vi interesseret i ansøgere
- med stærke didaktiske kompetencer, som formår at sætte deres kompetencer i spil sammen med andre
- med specialpædagogiske kompentencer/erfaring
- med blik for at styrke unges deltagelsesmuligheder
- som trives i en dynamisk organisation, hvor fleksibilitet er en selvfølge og
- mangfoldighed er en styrke
- som har erfaring med og/eller ser muligheder i co-teaching og i at arbejde i
- professionelle læringsfællesskaber
- som er nysgerrige, modige og parate til at lære nyt
Vi tilbyder
? et ambitiøst miljø med høje forventninger om kvalitet i opgaveløsningen
? gode udviklingsmuligheder gennem blandt andet aktionslæring
? et velfungerende teamsamarbejde med faglig-pædagogisk sparring og refleksion
? co-teaching som samarbejdsform
? et væld af forskellige læringsarenaer, som understøtter eksperimenterende
undervisning
Som ansat på UngAUC er du en del af hele UngAalborg, hvor vi samarbejder på tværs og lader opgaven sætte holdet. På UngAUC er der godt 45 ansatte, heraf 36 lærere, som er organiseret i team, og som samarbejder tæt med trivsels- og administrative medarbejdere og ledelse. Den primære arbejdsadresse er Enggårdsgade 65, Aalborg. Mødetiden er kl. 8.00 – 15.00 med en ugentlig mødedag (pt. tirsdag) til kl. 17.00. Herudover er der en timepulje til møder, opgaver og kompetenceudvikling. Lærere på fuld tid underviser gennemsnitligt 25 lektioner om ugen, og vi arbejder med fælles forberedelse placeret i moduler.
Praktisk info
Eventuelle spørgsmål kan rettes til leder Vivi Kirch på telefon 93520961 mellem kl. 16.00 – 18.00. Du kan læse mere om UngAalborg på www.ungaalborg.dk. Du kan også se www.ungauc.aula.dk og UngAUC’s Facebookside.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for lærere ansat i ungdomsskolen. Vi ser frem til at modtage en målrettet ansøgning vedlagt relevante bilag herunder eksamensbeviser.
Ansøgningsfristen er fredag den 16. juni 2023. Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 21. juni og for ansøgere, der går videre til 2. ansættelsessamtale afholdes samtaler torsdag den 22. juni.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f369c763)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ung Aalborg Uddannelsescenter, Enggårdsgade, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=f369c763&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840461