Administrativ medarbejder til effektivt team i specialoperationsmiljøet i Vadum

dato

Administrativ medarbejder ved Specialoperationskommandoen i Vadum

Vil du være med til at sikre en professionel og effektiv administration tæt på Danmarks specialoperationsmiljø? Vi søger en engageret og struktureret administrativ medarbejder til administrationssektionen ved Specialoperationskommandoen.

Om os

Specialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Specialoperationskommandoen omfatter en Kommandostab samt Jægerkorpset, Frømandskorpset, Forsvarets Dronecenter og Siriuspatruljen. Specialoperationskommandoens opgaveløsning bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser og nationens sikkerhed.

Administrationssektionen består samlet af 13 medarbejdere. Sektionen indgår i Operationsstøtteafdelingen og er omdrejningspunkt for specialoperationsområdets administration. Vi yder ledelsesstøtte til chefen og vicechefen ved Specialoperationskommandoen og løser en række fælles administrative opgaver for staben og for de to korps. Vi vil være kendetegnet ved gensidig tillid, frihed til at træffe beslutninger og et krav om at arbejde systematisk og struktureret. Vi vil være anerkendt for at levere produkter af høj kvalitet til tiden.

Om stillingen

I stillingen som administrativ medarbejder i Støtteelementet får du en varieret hverdag, hvor du er med til at sikre, at sektionens personaleadministration fungerer effektivt og professionelt. Du bliver en del af hele rekrutteringsforløbet – fra opslag og screening til indkaldelser og ansættelse – og bidrager til, at processerne forløber gnidningsfrit.

Derudover vil du have opgaver inden for tidsadministration og generel personaleadministration, herunder brug af systemer som SAP DeMars og Statens Rekrutterings Løsning Arbejdet indebærer tæt samarbejde med både kolleger i sektionen, chefer i staben og Personelkommandoen.

I vores team har du mulighed for at tilpasse dine arbejdstider, og du vil opleve en høj grad af selvbestemmelse, mens du arbejder i nærheden af specialoperationsmiljøet.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse samt administrativ erfaring inden for kundeservice,

Du har en stærk faglig profil med en bred erfaring inden for administration, sagsbehandling,

Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner samt erfaring i anvendelse af it- værktøjer og Microsoft Office pakken er et krav. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til SAP eller Statens Rekrutterings Løsning.

Du har interesse for administration og trives med at arbejde i IT-systemer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP DeMars eller Statens Rekrutterings Løsning men det vigtigste er, at du har motivationen for at lære og udvikle dig i rollen.

Som person arbejder du struktureret og detaljeorienteret, men du er også opsøgende og løsningsorienteret, så du selv tager initiativ, når opgaverne kræver det. Du har en servicemindet tilgang, trives med både rutineopgaver og nye udfordringer og bidrager effektivt til samarbejdet i sektionen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op militært og civilt.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vadum.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementlederen for J1 støtteelement, OS Jakob Zoll Maagaard på telefon 728 57128.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. december 2025

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.

Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.

Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.

Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Thisted Landevej , 9430 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/11c3b271-5224-41b2-87a0-dbed888a7951

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet