BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team, der støtter Hjemmeværnets frivillige med faglige eftersyn og reparationer inden for et bredt spektrum af håndvåben og optisk materiel. Kan du arbejde i en omskiftelig hverdag, med eftersyn om aftenen og værkstedsarbejde i daglig tjeneste, så læs bare videre.
Hjemmeværnets Vedligeholdelseselement Nord, søger nemlig en våbenmekaniker til tiltræden snarest muligt.
Om os
Hjemmeværnets vedligeholdelsesstøtteenhed er en kvalitetsorienteret landsdækkende enhed med 20 motiverede medarbejdere, der for størstedelens vedkommende efterser og vedligeholder Hjemmeværnets våben over hele landet.
Vi er opdelt i 4 elementer - 3 vedligeholdelseselementer, der er placeret i henholdsvis Aalborg, Søgård og Brødeskov, og hvor du skal indgå i det nordligst område, samt et driftselement, der er delt mellem Aalborg og Vordingborg, hvor også Chefen residerer.
Vedligeholdelseselementet Nord består af 4 rutinerede medarbejdere, der alle er faguddannede, og som varetager eftersyns- og vedligeholdelsesopgaver på alle Hjemmeværnets små-kalibrerede håndvåben indtil 12,7 mm samt optik, optronik og affutager, i den midt og nordlige del af Jylland i et område, der går fra en linje mellem Skanderborg og Skjern og op til Skagen. Vi kører ud fra værkstedet, der ligger på Flyvestation Aalborg i Vadum.
Driftselementet sikrer, at alle forvaltningsregler overholdes, og at vi har kvalitet og rettidighed i højsædet.
Vi prioriterer at styrke og vedligeholde de gode interne relationer i respekt for balance mellem arbejde, familie og fritid. Vi interesserer os for arbejdet og hinanden.
Du får fagligt dygtige kolleger, og bliver en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.
Om stillingen
Dine primære opgaver omfatter eftersyn af frivillige Hjemmeværnssoldaters udleverede våben, samt pulje- og enhedsvåben ved Hjemmeværnets underafdelinger, herunder vejledning af frivillige og ansatte i vedligeholdelsestjeneste.
Reparation og vedligeholdelse af våben mm på værksted, herunder sand-, og plastblæsning, samt klargøre våben til forsendelse, herunder konservering og pakning.
Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med andre våbenmekanikere på værkstedet, og det overordnede ledelsesprincip er frihed under ansvar samt rettidig omhu.
Eftersom vores kundegrundlag primært møder til eftersyn udenfor normal arbejdstid, vil der være en del aftenarbejde, ligesom enkelte weekender vil blive berørt.
Da enheden er spredt over hele landet vil der også være lejlighedsvis rejseaktivitet, både af dags varighed og med en til flere overnatninger. Dit tjenestested vil være Flyvestation Aalborg.
Om dig
Du er konstabel
Du er maskinarbejder eller ækvivalerende uddannet og har været på HLS-, TRR eller FVT 570 kursus i håndvåbenmateriel.
Du har mindst kørekort til kategori B. Gaffeltruck certifikat er ønskeligt.
Du er kvalitetsbevidst og arbejder systematisk med opgaverne.
For os er det vigtigt, at du finder det naturligt at samarbejde med mange forskellige mennesker, og kan motivere disse, samt evner at møde dem hvor de er, herunder har forståelse for og respekt for forskelligartetheden.
Du er fagligt dygtig og kompromisløs i opgaveløsning, samt fleksibel i tilgangen til omskiftelige arbejdstider og opgaver.
Selvom dine primære opgaver er fagligt relaterede, forventer vi at du har et grundlæggende PC-kendskab, og DeMars grunduddannelse er ønskeligt.
Vi tilbyder et job, hvor udvikling og trivsel sættes i centrum, og vi vil derfor løbende have fokus på din efteruddannelse og oplæring inden for området.
Dit daglige arbejde sker i koordination med daglig leder af vedligeholdelseselement og dine kolleger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand.
Løn og ansættelsesvilkår for konstabler i Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
For ansøgere i Hæren er løn og ansættelsesvilkår reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært basisløn og/eller tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jesper Bøgelund på telefon 25 60 04 59 eller på mail HJK-LOG-VSN1@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 1. december 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150373