BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis skabe og skuffer i dit eget hjem står knivskarpt, hvis du er den person i din familie, der altid har styr på kalenderen, mærkedage og fødselsdage og hvis din egen bogreol er alfabetiseret OG farvekoordineret, så er dette job garanteret noget for dig.
Det er nemlig en stor fordel at være både systematisk og detaljeorienteret, når du arbejder med bibliotekslogistik hos Aalborg Bibliotekerne.
Vi søger en logistikmedarbejder over 18 år, der kan arbejde 12,5 timer om ugen med faste vagter på Hovedbiblioteket - mandag kl. 12.30-18.00 og tirsdag kl. 8.00-15.00
I korte træk går jobbet ud på at sortere materiale (materiale er bibliotekssprog for bøger og alt andet, du kan låne på dit bibliotek), finde bøger frem, sætte på plads igen og passe og pleje bibliotekets bankende logistikhjerte, sorteringsrobotten Bertha.
Du bliver på den måde en del af holdet, der varetager den centrale opgave, med at få bøger og andet materiale hurtigt og gnidningsfrit rundt på vores biblioteker og ud til lånerne, så de skal vente i mindst mulig tid.
Dine opgaverOpgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger, og kan fx være:
- At køre materialer gennem sorteringsanlægget og skifte sorteringsvogne
- Sortere materialer manuelt og gøre dem klar til at blive sat på plads
- Finde materialer frem til reserveringshylden
- Oprydning i materialesamlingen
Logistikarbejdet foregår stående og kan til tider være fysisk krævende med højt tempo og tunge løft. Jobbet kræver også at du samtidig kan løse opgaverne omhyggeligt og præcist.
Alt vores arbejde er baseret på it-systemerne LMS Cicero og Intelligent Materialestyring (IMS), som vi forventer, at du hurtigt kan lære at bruge. Vi sørger selvfølgelig for at lære dig grundigt op.
Hvem er du?Du er god til at samarbejde og er klar til at drage omsorg for vores materialesamling samt at holde orden i magasiner og lagre.
Din dagligdag er på Hovedbiblioteket, hvor du bliver en del af området ” Logistik og Support”. Området har 40 medarbejdere med forskellige baggrunde og mangeartede arbejdsopgaver. Dine opgaver skal løses sammen med mindre logistikhold, hvor man arbejder tæt sammen og er gensidigt afhængige af hinandens indsats.
Dit arbejde kommer som oftest til at foregår i vores åbningstid ude i biblioteket, så det er også nødvendigt, at du er imødekommende og værtskabelig, når gæsterne stiller spørgsmål og beder om hjælp.
Om Aalborg BibliotekerneAalborg Bibliotekerne er Aalborg Kommunes mest besøgte kulturinstitution. Vi sætter en ære i at være fantastiske værter for de langt over en million gæster, som besøger os årligt for at låne bøger, deltage i arrangementer, hygge med familien, snakke med bibliotekaren og meget mere.
Du får i alt ca. 130 engagerede kollegaer, som til daglig tager sig af 10 biblioteker, et servicepunkt, HistorieAalborg, to bogbusser og en bogbil.
Der er fart på, og vi har som regel mange jern i ilden. Du vil opleve at vi har det sjovt mens vi arbejder og at alle hjælper hinanden, så vi når godt og sikkert i mål.
Vil du vide mere, kan du finde flere informationer på aalborgbibliotekerne.dk og/eller kontakt områdeleder for Logistik og Support, Pernille Haurum, telefon 25204320 pernille.haurum@aalborg.dk
Stillingen er på 12,5 timer om ugen med start 4. september eller snarest derefter.
Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Søg jobbet senest den 16. juli. Vi forventer at holde 1. samtale den 8. august og evt. 2. samtale den 15. august.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/deltidsmedarbejder-soges-til-logistikarbejde-hos-aalborg-bibliotekerne/us7g7c/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859886