DUI-vuggestuen søger 2 pædagogmedhjælpere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

To af vores pædagogmedhjælpere skal videre på hver deres måde – en skal til at studere og en går på efterløn.
Derfor søger vi, to pædagogmedhjælper på 37 timer, der vil være med til at skabe meningsfulde relationer og udviklende læringsmiljøer for vores 45 vuggestuebørn.

Den ene stilling med start d. 1 august 2023 og den anden stilling med start 1. september 2023.

Som vores nye kollega, har du en naturlig tilgang til at være nysgerrig på det enkelte barn og har en evne til at følge barnet og understøtte den daglige trivsel.

Du skal være interesseret i at indgå i et samarbejde med pædagogerne om at skabe et omsorgsfuldt, nærværende, relationelt og udviklende læringsmiljø for alle børn.

Du må gerne være optaget af krop og bevægelse og/ eller musik.

Vi er:

En vuggestue, med 45 børn fordelt på 3 stuer.
Hver stue har 3 pædagoger og en pædagogmedhjælper tilknyttet.
Vi er en del af foreningen DUI, og dermed en del af de aktiviteter, værdier og bygninger som DUI står for.

Vi tilbyder

  • 45 skønne børn, der skal have et godt børneliv og vuggestueliv – hver dag
  • Stort uderum med mulighed for mange læringsmiljøer
  • Ladcykler der giver mulighed for at udforske byens små kroge
  • Et fagligt miljø hvor vi alle er på øvebaner med udgangspunkt i vores læreplan
  • Et børnemiljø, der tager udgangspunkt i barnets perspektiv
  • Kolleger, der arbejder ud fra børneperspektivet, er engagerede og brænder for at imødekomme børnenes behov, for at blive fyldt op med nærvær, tryghed, sjov og udeliv
  • En engageret forældregruppe

Du søger os fordi:

  • Du ser dig selv gennem de kriterier vi søger
  • Du kobler dig på vores børnesyn og værdier, som du kan læse om på vores hjemmeside
  • Du trives udenfor i alt slags vejr
  • Du kan igangsætte aktiviteter for børnegruppen
  • Du er praktisk anlagt og går foran i de praktiske opgaver

 

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor området og /eller har anden erfaring, du kan tage med ind i arbejdet i vuggestuen.

 

Vi forventer, at du i din ansøgning forklarer, hvorfor du gerne vil arbejde i DUI Vuggestuen.

Der er sidste ansøgningsfrist tirsdag d. 6. juni 2023 kl. 12.00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 24. Ansøgningen sendes til duiaalborg@dui.dk. Ønsker du yderlige oplysninger, kan du henvende dig til Helle Christensen/Anette Nielsen på tlf. 98122900

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dui Aalborg, Østre Alle, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: duiaalborg@dui.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837932

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet