BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du et spændende job i et innovativt miljø? Vil du, i sammenspil med chefer, ledere, kollegaer og samarbejdspartnere, bidrage til en meningsfuld udvikling af Flyvevåbnets administrative processer?
Så tilbyder vi en stilling som Leder af HR og personelforvaltning elementet ved administrationselementet i Aalborg som partnerenhed ved den decentrale del af Flyvevåbnets Administrative Fællesskab.
Om os
Administrativ Partner Aalborg er et af tre partnerelementer i Flyvevåbnets Administrative Fællesskab under Operations Support Wing, med ansvaret for at levere den administrative driftsstøtte til Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg.
Administrationspartner Aalborg er opdelt i to elementer: Arbejdstids- og rejseadministration samt HR og personelforvaltning. Vores motto er ”samme omhu som i egne anliggender”. Det betyder, at vi lægger stor vægt på, at vores specialister kan udfolde deres faglighed for at skabe gode administrative løsninger for ATW inden for rammerne af gældende regler.
Vi har en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør, hvor alle bidrager til den gode arbejdsplads.
Der kan være mulighed for at indgå i et transportflybidrag på øvelser eller i missioner.
Om stillingen
Du bliver leder for HR og personelforvaltning af medarbejdere ved ATW, og leder for 5 fagligt stærke sagsbehandlere.
Dine væsentligste opgaver er at være rådgiver og sparringspartner for ATW ledelse i ansættelser, uddannelse og kompetenceafklaring af medarbejdere på ATW, samt bistå sektionschefen i ledelsesmæssige beslutninger for elementet.
Derudover bidrager du til håndtering og løsning af HR elementets øvrige opgaver, samt støtter og vejleder elementets øvrige sagsbehandlere. Du er samtidigt ansvarlig for sagsbehandling af egen opgaveportefølje.
Du er ansvarlig for den daglige drift og opgaveprioritering i elementet, og varetager arbejdstidsplanlægning samt kompetenceudvikling for elementets medarbejdere.
Som elementleder vil du indgå i sektionens ledelsesteam under ledelse af sektionschefen, hvorfor det forventes at du bidrager til at kvalificere sektionens ledelsesbeslutninger.
Ved sektionschefens ferie eller forfald, er du stedfortræder for denne.
Dit faste tjenestested bliver Aalborg.
Om dig
Vi leder efter en dygtig leder, seniorsergent (M231), med stor erfaring fra det administrative og det personeljuridiske område. Vi forventer, at du arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs. Du besidder evnen til at løse opgaver og bevare overblikket i en travl og spændende hverdag. Du formår at samarbejde med forskellige mennesker på forskellige niveauer. Du skal kunne tale med medarbejdere på alle niveauer, og være klar i dine råd og vejledninger.
Du har et stort og indgående kendskab til ATW medarbejderstab, og de problemstillinger der opstår kontinuerligt, og du evner at være løsningsorienteret, således den operative hverdag ved ATW smidiggøres.
Det er et krav at du har erfaring med SAP/DeMars, WorkZone, Office-pakken og kendskab til Forsvaret. Det er et krav, at du har en faglig kontoruddannelse, gerne inden for offentlig forvaltning og personalejura, eller anden relevant administrativ uddannelse.
Da Flyvevåbnets Administrative Fællesskab ønsker at have størst mulig medarbejder trivsel vil muligheden for hjemmearbejdsdage og muligheden for at dyrke motion i arbejdstiden være tilstede – enten i naturen på flyvestationen eller i vores træningsfaciliteter.
Du trives i et miljø, hvor faglighed, fleksibilitet og korte deadlines er en selvfølge. Du har sans for orden og detaljer - dog uden at miste helhedsperspektiv, kundefokus og handlekraft. Vi lægger desuden vægt på kreativitet samt evnen til at udfordre og på den måde medvirke til, at udvikle det bestående.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionschef, Major Morten Grønborg Larsen, Chef for Administrativ Partner Aalborg, telefon +45 2268 1566 eller Chefsergent Karsten Hansen, Elementleder HR elementet, telefon +45 7281 4823.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 04. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 01. september 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM AIR TRANSPORT WING AALBORG
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017834