Engagerede sagsbehandlere søges til Motorstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På vegne af Motorstyrelsen søger vi sagsbehandlere, der kan arbejde selvstændigt med lettere offentlig sagsbehandling i deres afdeling, der værdifastsætter køretøjer. Vil du være med til at sikre et smidigt og velfungerende bilmarked i Danmark og har du indblik i, hvad det vil sige at arbejde med procedurer og sager inden for det offentlige? Så er det måske dig vi søger!

Du kommer til at arbejde med vurdering af køretøjers værdi og beregning af registreringsafgift, hvor sagerne vil være varierende. Din arbejdsdag vil primært omhandle:

· Sikre korrekt registrering af køretøjer (model og mærke)

· Fastsættelse af værdi og afgift på varierende sager

· Udarbejdelse af korrekt sagsfremstilling

· Telefonisk kontakt med borgere og virksomheder som led i sagsbehandling

Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du er omgivet af gode kolleger, der hjælper til med en grundig oplæring og faglig sparring. Der sættes stor pris på det gode arbejdsmiljø – både fagligt og socialt og der løftes i flok i de travle perioder, hvor alle tager fra.


Er det dig, vi søger?

Vi søger først og fremmest dig, der er nysgerrig på at lære nyt og trives med en rutinepræget hverdag, hvor tempoet er højt. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har en Bachelor/professionsbachelor inden for: offentlig administration, økonomi, finans eller forvaltning. Har du indsigt i at arbejde i en offentlig myndighed og/eller et kendskab til forvaltningsloven er det bestemt et plus!

Som person er du bevidst om detaljer og kvalitet og du er i stand til at fordybe dig såvel som at få noget fra hånden. Vi håber, du kan nikke genkendende til følgende:

· Detaljeorienteret, struktureret og analytisk i din tilgang til problemløsning

· Serviceminded og kundeorienteret i dialogen med borgere og virksomheder

· Arbejder effektivt, selvstændigt og er ikke bange for at træffe beslutninger

· God til at kommunikere både på skrift og i tale

· It kyndig og god til at lære nyt!

Det er en forudsætning for jobbet, at du har kendskab til at arbejde med Office pakken samt behersker Dansk og engelsk på et professionelt niveau i skrift og tale.


Praktisk

Der er opstart 19. juni og der er tale om et fuldtidsvikariat i 6 måneder, med mulighed for forlængelse.

Vi afholder assessment, samtaler d. 8. juni, så det er en forudsætning for at komme i betragtning, at du kan deltage der!

Løn: Vi tilbyder en timeløn på 171,2 (bestående af en fast timeløn på 160 samt 7% i frivalgstillæg som udbetales med din løn)

Arbejdstiden er indenfor normal kontortid med fleksible arbejdstider

Lokation: Kontoret ligger i Aalborg på adressen: Lauritzens Pl. 1, 9000 Aalborg

Vi glæder os til at høre fra dig


Ansøg nu

Moment varetager den indledende samtaleproces og der vil være samtale den 8 juni hos Motorstyrelsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.moment.dk/jobopslag/vis?no=184604&pk_vid=dc9ac63c469db98016851080546ba57c

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842299

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet