BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger nyudklækkede talenter, såvel som erfarne profiler, til vores team af udkørende behandlere der leverer behandlingsordninger til virksomheder i Nordjylland. Det altoverskyggende vigtigste krav for at blive en del af Trillium: du har passion for dit fag og kan levere et stykke arbejde af den højeste kvalitet.
Jobbet
Trillium er en fysioterapi- og massageklinik der primært leverer behandlingsordninger til virksomheder i Nordjylland. Vores arbejde er fortrinsvis forebyggende af natur. Konkrete behandlingstyper dækker over massage, manuelle teknikker samt råd og vejledning.
Som behandler i Trillium.dk vil du have en udekørende funktion, hvor jobbet består i 20-25 timers behandlinger ugentligt, primært ude hos vores erhvervskunder. Arbejdsopgaverne vil være at behandle vores kunder med et mix af massage, mobilisering og øvelsesterapi. En normal arbejdsdag på virksomhed bestå typisk af ca. 10 x 30 minutters behandling + pauser. Derudover har vi virksomhedskunder som kommer i Trilliums klinik og du skal derfor være indstillet på at arbejde til kl. 18:00 en gang ugentligt.
Inden opstart vil der være et kort oplæringsforløb, hvor du vil blive klædt godt på til dine fremtidige arbejdsopgaver. Du passer perfekt ind hos os, hvis du er en udadvendt og serviceminded ildsjæl, der vil sætte alle facetter af din faglighed i spil - i et miljø med masser af frihed under ansvar. Da meget af vores arbejde forgår ude hos vores erhvervskunder, skal du kunne arbejde selvstændigt.
Stadig interesseret? Sæt dig godt til rette i en god arbejdsposition, og bliv klogere på de nødvendige kvalifikationer.
Vi søger en profil, der:
- er uddannet fysiurgisk massør (RAB-godkendt/moms fritaget) eller færdiguddannet fysioterapeut med massage erfaring.
- har kørekort og egen bil til rådigt dagligt
- arbejder ansvarsfuldt, kvalitetsbevidst, effektivt og stabilt
- kan arbejde under fleksible arbejdstider
- (Ikke et krav, men et plus) - har kursusbeviser for akupunktur, taping og/eller træningserfaring
- er ikke-ryger
- kan tale og skrive på dansk
Vi håndterer alt det praktiske som tidsbestilling, planlægning, logistik, materialer mm. Alle dine mini-klinikker ude hos kunderne står klar til dig.
Arbejdstid:
Stillingen er sat til 20-25 timer om ugen, men vi er altid i forhandling med virksomheder om nye ordninger så flere timer kan på sigt måske blive muligt.
En normal arbejdsdag er gerne inden for tidsrummet kl. 08:00-16:00. Nogle dage til kl. 18:00 med kunder, som kommer efter deres arbejde.
Ansættelse og øvrige forhold
Du kommer igennem et oplæringsforløb, hvor du bliver klædt på til leve op til den standard, som vi og klienter forventer.
Der er mulighed for supervision og feedback af arbejdet fra Mette Andersen, stifter og daglig leder af Trillium.
Løn gives efter kvalifikationer.
Kan du opfylde de ovenstående krav og har opslaget vækket din interesse så håber vi at du har lyst til at sende os en kort ansøgning og CV. Ansætte kan ske snarest men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat!
Alle ansøgninger skal sendes via. mail til: adm@trillium.dk
Mvh.
Trillium.dk
Vesterbro 18,
9000 Aalborg
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trillium.dk, Vesterbro, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: adm@trillium.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848580