BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet flymekaniker? Vil du være med til at gøre en forskel? Har du lyst til at blive en del af et engageret og professionelt team?
Air Transport Wing (ATW) mangler din arbejdskraft som flymekaniker til Forsvarets Transportfly C-130J Hercules og CL-604 Challenger.
Om os
”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere.
Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.
Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til.
Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.
Om stillingen
Aircraft Maintenance Squadron (AMS) vedligeholder og klarmelder fly med henblik på at levere
flyvedygtige fly til træning, øvelser og operationer.
Du bliver en del af et team, som varetager mekanikerfaglige opgaver i forbindelse med inspektion og
reparation af flystel, vinger og flykomponenter samt udførsel af alle relevante eftersyn og udskiftninger
på fly.
Det er væsentligt, at du er i stand til at analysere flytekniske problemstillinger og generelt besidder et
indgående teknisk kendskab.
Du kan forvente en omskiftelig hverdag, hvor opgaver skal løses i et tempofyldt miljø. Du skal medvirke
til, at arbejds- og flyvesikkerheden overholdes og sørge for den foreskrevne dokumentation.
Du vil komme til at forestå kvalitetskontrol inden for eget ansvarsområde og skal til hver en tid sikre, at
de anvendte arbejdsinstruktioner og dokumentationer bliver overholdt.
Du kan både have meget erfaring inden for området eller være nyuddannet, da vi kigger på dit
nuværende niveau, og dine arbejdsopgaver kommer til at afspejle din erfaring.
Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevante kurser. Du får mulighed for sparring og
udvikling i et nært samarbejde med dine erfarne kolleger.
Den daglige tjeneste er på Flyvestation Aalborg ved Vadum, men du skal forvente både rejseaktivitet og
i perioder også at deltage i nationale og internationale operationer.
Du skal være indstillet på uregelmæssige arbejdstider, samt periodevise weekendvagter. Disse
arbejdstider er planlagt, så arbejdsbelastning uden for normal tjeneste er så minimal som muligt.
Om dig
Det er et krav at du har gennemgået og bestået en flyteknisk uddannelse.
Vi forventer, at du har gode sproglige egenskaber inden for dansk og engelsk, i både skrift og tale, på et relevant fagligt niveau.
Selvom dine primære opgaver er på værkstedet, forventer vi, at du har et grundlæggende IT-kendskab.
Følgende personlige kompetencer vurderes afgørende for succes i stillingen:
- Kvalitetsorientering og professionalisme
- Fleksibilitet, samarbejde og kommunikation
- Proaktivitet og god ordenssans.
Du skal kunne honorere de gældende krav, der stilles til den stilling du placeres i, samt være afklaret med evt. udsendelse til internationale missioner. Du skal ligeledes kunne opnå sikkerhedsgodkendelse.
Hvis du har aftjent din værnepligt, vil det være en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingen er ledig, så ansættelsen kan ske efter aftale.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Hans Erik Kjøller på telefon 72 84 74 16 / mobil 41 32 01 72 eller e-mail ATW-AMH-101@mil.dk
OS Allan Erik Olesen på telefon 72 84 74 22 / mobil 25 60 05 46 eller e-mail
ATW-AMC-MM@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 11. februar 2024 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse 01. marts 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM AIR TRANSPORT WING AALBORG
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960762