Flyvestation Aalborg: Driftsmedarbejder ved Driftskontor for C-130J Hercules ved Air Transport Wing i Aalborg.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på et spændende job i dynamiske omgivelser?

Så tilbyder vi en interessant stilling som driftsassistent på Plans and Scheduling C-130J i Continuing Airworthiness Management Organisation (CAMO) Air Transport Wing (ATW)


Om os

Air Transport Wing er hjemsted for forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

En mission CAMO bl.a. supporterer med driftsplanlægning af ATW flyvedligeholdelse samt bidrager med fagligt kvalificeret personel i forbindelse med udsendelser.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.

Vores vigtigste ressource er vores medarbejdere, og den professionalisme og faglighed de tilfører ATW. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives og at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.

Du bliver en del af et godt hold med dedikerede og engagerede kolleger.


Om stillingen

Vi tilbyder et alsidigt, vigtigt og spændende job med store faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for stor udvikling.

Du kommer til at arbejde i et velfungerende team, hvor du, under ledelse og supervision af relevante kollegaer, vil være med til at sikre en høj kvalitet i det daglige arbejde med fastholdelse af C-130J Hercules kapacitetens vedvarende luftdygtighed, særligt med fokus på kapacitetens data i DeMars.
Stillingen er en del af luftdygtighedsorganisationen, der gradvist implementerer DKMAR M.

Du skal sammen med dine kollegaer blandt andet udføre konfigurationsstyring i DeMars samt klargøring af dokumentation i forbindelse med eftersynsarbejde.

I forbindelse med ekstern vedligeholdelse af Hercules kapaciteten, pt. i England, vil du skulle udføre driftsarbejde ved den eksterne leverandør i tæt samarbejde med ledelse og kollegaer.

Med tiden kan der forventes en del rejseaktivitet. Turnus er pt opdelt i hele uger (søndag-fredag).


Om dig

Du er erfaren konstabel, flyverspecialist eller korporal, gerne uddannet flymekaniker eller med anden flyteknisk uddannelse.

Du interesserer dig for IT og trives med de teknikaliteter og udfordringer der opstår i dagligdagen.

Vi forventer, at du er en loyal og selvstændig person, der kan trives i et samarbejdsmiljø med omskiftelige arbejdsopgaver og prioriteter.

Du skal være god til at have mange bolde i luften, kunne ændre prioriteringen af dine opgaver, når forudsætningerne ændrer sig.

Udover, at du har flyteknisk baggrund, forventes det, at du kan kommunikere i både skrift og tale, på såvel dansk som på engelsk. Indgående kendskab til DeMars vægtes ligeledes højt.

Det vil være en fordel, hvis du i forvejen har et stort kendskab til SAP PM og Forsvarets flytyper.

Personlige- og faglige kvalifikationer samt erfaring vil blive vægtet højt i forbindelse med stillingsbesættelse.

Du skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til HEM, ligesom du skal være parat til og vurderet egnet til udsendelse i INTOPS.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder C130J Drift, SSG Per Bang Larsen, 72 84 74 64, bedst i tidsrummet 8.00-15.00. Mail: ATW-LC-HE004@mil.dk


Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 01. oktober 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. november 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING AALBORG

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185560&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905036

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet