Forsyningsassistent til forsyningstjenesten ved Air transport Wing i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Udadvendt og selvstændig forsyningsassistent til forsyningstjenesten, Air transport Wing Aalborg (ATW)

Om os

”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere.

Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.

Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.


Om stillingen

Som forsyningsassistent ved ATW indgår du i den daglige drift af forsyningskæden i relation til vedligeholdelse af ATW luftfartøjer.

Flyene er den vigtigste ressource for ATW, og du skal forvente, at der bliver stillet krav til kvalitet og leveringstider.

Der er behov for at du kan holde mange bolde i luften på samme tid, både på kort og lang sigt. Du bliver en vigtig del af alle relevante forsyningsopgaver i relation til både vedligeholdelse og anskaffelse af nødvendigt materiel og udstyr og skal kontinuerligt styrke og udvikle dialogen med vores kunder.

Opgaverne er mange og bliver løst med en fleksibel tilgang til tjenesten og spænder fra direkte indkøb af reservedele ved civil leverandør henover materielregnskaber og udlevering fra lager til varemodtagelse og oplægning på lokation.

Det primære arbejdsområde for stillingen er tilvejebringelse af materiel til den operative opgaveløsning og føring af materielregnskaber.

Med udgangspunkt i de operative opgaver, stilles der store krav til fleksibilitet og selvstændighed for kontinuerligt at yde den bedst mulige forsyningsstøtte til ATW.

Vi indgår i Flyvevåbnets beredskab, og stillingen stiller krav om, at du kan indgå i øvelser i ind- og udland, udsendelser og diverse militære og civile kurser.


Om dig

Du er som udgangspunkt erfaren konstabel eller korporal, og du skal helst have forrettet tilfredsstillende tjeneste i en forsyningsfunktion.

Du har let til smil, og har forståelsen af at, forsyningstjenesten er en servicefunktion, og kan arbejde selvstændigt inden for definerede rammer.

Du har en faglig uddannelse som logistikassistent eller tilsvarende, og kan dokumentere dette med et uddannelsesbevis.

Alternativt skal du have et stærkt kendskab til SAP og erfaring med forsyningsarbejde i forsvaret. Du skal på sigt være indstillet på at gennemføre uddannelsen som logistikassistent i samarbejde med din nærmeste leder.

Er du civilt uddannet lager og logistikoperatør, og har du gennemført en værnepligt, så kan du også være en kandidat til vores stilling. Alternativt kan du være elev på AMU Lager- og Logistikoperatøruddannelsen, ligeledes med en gennemført værnepligt.

Der er flere muligheder, så ring til annoncens kontaktperson og få yderligere information.

Du skal have en militær baggrund fra Forsvaret. Du skal kunne bruge engelsk i skrift og tale, og have IT kundskaber svarende til PC kørekort
Det er ønskeligt at du har erfaring inden for DEMARS PM
Du sætter faglighed højt og forstår at bruge dine kvalifikationer og erfaringer til at holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.
Du ønsker at være en del af en enhed, hvor dagene ikke nødvendigvis ikke ligner hinanden, og med mulighed for at udvikle dig selv og andre.

Det forventes, at du har de relevante SAP kurser for at bestride stillingen, ellers kan du forvente en opkvalificering med relevant efteruddannelse til et tilstrækkeligt niveau.
Du skal brænde for livet som både soldat og specialist.

Du er opsøgende og fleksibel i dit daglige virke, og du skal have gode sociale egenskaber.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og helbredsmæssige krav til stillingen.

Du må derfor være forberedt på at gennemgå en helbredsundersøgelse forud for ansættelse og bestå den fysiske test.

Kravene er begrundet i, at stillingen i særlig grad er relevant for udsendelse til internationale missioner.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af ATW forsyningstjeneste chefsergent Morten Isaksen på telefon 72 84 76 01.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 21. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. juni 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING AALBORG

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024441

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet