Frakørsel ved Øster Uttrup Vej i Aalborg lukker i tre uger

Vejdirektoratet sætter støjskærme op langs E45 i Aalborg. Foto: Vejdirektoratet
dato

Fra søndag den 23. juni til søndag den 14. juli vil rampen ved frakørsel <24> Øster Uttrup Vej være spærret i nordgående retning. Det sker i forbindelse med opsætning af støjskærme på E45 Nordjyske Motorvej.

Vejdirektoratet er i gang med at sætte støjskærme op langs E45 i Aalborg for at reducere støjgenerne for de naboer, der bor tæt på motorvejen. En af støjskærmene bliver sat op i den østlige side af motorvejen ved frakørsel <24> Øster Uttrup Vej.

For at have plads nok til at udføre det forberedende arbejde, er Vejdirektoratet nødt til at spærre denne frakørselsrampe i tre uger. Vejdirektoratet vil spærre rampen igen på et senere tidspunkt, når selve støjskærmen skal sættes op.

Støjskærmen ved Øster Uttrup Vej bliver otte meter høj.

Trafikale konsekvenser
Vejdirektoratet spærrer frakørsel <24> Øster Uttrup Vej i nordgående retning i følgende tidsrum:

Fra søndag den 23. juni til søndag den 14. juli 2024

Trafikanter kan med fordel benytte en tidligere frakørsel, når de kommer kørende i nordgående retning. Alternativt vil de blive ledt op til frakørsel <21> Nørresundby N., hvor de skal vende og køre tilbage i sydgående retning.

Frakørsel <24> i sydgående retning vil være tilgængelig som normalt.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og naboer.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Kilde: Vejdirektoratet
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.