Inklusions- og trivselsvejleder søges til Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen søger skarp, relationel og inklusionskompetent lærer og inklusionsvejleder pr. 1. august 2023 (37 timer).

Er du en fantastisk lærer og vejleder, der brænder for at arbejde med læring og trivsel for alle børn?
Består din DNA af mangfoldighed, fællesskab og trivsel?
Har du den pædagogiske tilgang, at alle børn gør det godt, hvis de kan?
Kan du bidrage til fællesskabet med dine professionelle og menneskelige kompetencer?
Er du tillidsfuld, så du både kan træffe afgørende ledelsesmæssige beslutninger, samtidig med at du har følgeskab?
Har du erfaringer med (og gerne uddannelse) som trivsels- og inklusionsarbejde, hvor du både kan hjælpe børn og voksne med at lykkes?

Så er det lige dig, vi mangler!

Om jobbet
Din primære opgave vil være i vores fremtidige mellemform, hvor du vil være primusmotor i organisering i forhold til konkrete elevindsatser.
Organiseringsformen vil være, at elever med særlige behov modtager undervisning i en kombination af almenundervisning i klassen og undervisning på mindre og særlige hold, i aftalte perioder eller bånd i skemaet, hen over ugen. Eleverne vil i kortere eller længere perioder undervises på hold, på tværs af klasser eller klassetrin efter skolens specialpædagogiske metoder. Et vigtigt fokus vil være, at der hele tiden skabes sammenhæng med stamklassen, og at elevens stamklasse fortsat er det sociale, faglige og pædagogiske fundament for eleven.

Som inklusionsvejleder skal du ligeledes varetage spændende opgaver med at koordinere skolens specialindsatser og afholde møder med offentlige myndigheder i samarbejde med ledelsen. Derudover skal du selv være ”hands on” på konkrete elevforløb på enten klasseniveau eller i mellemformen.

Vi forventer, at du:
Er indstillet på at engagere dig i børn, forældre og kollegaer på hele skolen og bidrager til fællesskabet med dine faglige og menneskelige kompetencer
Er aktiv, synlig og trives ”i aktion” blandt eleverne
Kan være inspirator og igangsættende for alle kollegaer uanset faggruppe
Har en vejledende og coachende tilgang til dine kollegaer
Tovholder på elevsager og selv følge dem helt til dørs
Har tæt kontakt til PPR´s forskellige fagpersoner og socialforvaltningen.
Kan håndtere at have mange bolde i luften
Holder hovedet højt og har mod, når det bliver svært
Er modstandsdygtig over for ”bøvl”
Er tydelig og anerkendende i den svære forældredialog
Kan være styrerende for vores beredskab for de børn, der nogle gange ”bøvler” lidt med livet – i samarbejde med ledelse, trivselslærer og trivselspædagog
Har humor
Er en stærk holdspiller i både skole og DUS

Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen er inde i en stor udvikling, hvor elevens faglige læring, trivsel og alsidige udvikling har høj prioritet. Anerkendende pædagogik er en grundholdning på skolen.
Skolen er afdelingsopdelt. Teamene er organiseret omkring årgange og afdelinger, og det er her der samarbejdes om planlægningen, tilrettelæggelsen og koordineringen af undervisningen/DUSSEN.

Vesterkærets Skole er beliggende i den vestlige del af Aalborg og har ca. 300 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en DUS (fritidsordning) med 95 børn, ca. 50 medarbejdere og en positiv og engageret forældrekreds.
Skolens læringsmiljøer er nyrenoverede og giver mulighed for udvikling af spændende læringsmiljøer med mulighed for masser af bevægelse og faglige aktiviteter – både ude og inde.
#dannelse, #mangfoldighed, #fællesskab, #viden, #trivsel er vores 5 grundværdier, som er afsættet i vores praksis.

Løn: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Praktiske oplysninger:
For yderligere informationer kan du kontakte DUS-/indskolingsleder Mona Svejstrup Jensen eller skoleleder Kasper Cramer Engebjerg, telefon 99828488, eller se på vores hjemmeside: www.vesterkaeretsskole.dk. Du skal være meget velkommen til at besøge skolen.

Ansøgningsfrist: Tirsdag 13. juni 2023 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag 19. juni 2023.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.
Du skal vedlægge eksamensbevis/dokumentation i forbindelse med din ansøgning.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Skydebanevej 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=9ded9067-df15-4a0c-9076-3f40612b3d84

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834116

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet