IT konsulent med teamkoordinatorfunktion til Servicedesk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at levere førsteklasses it-support, og har du stor interesse for automatisering, selvbetjeningsløsninger, shift left og AI? Så har vi jobbet til dig. Vi søger en visionær IT-konsulent, der kan være med til at styrke udviklingen af vores Servicedesk. Er du klar til at tage udfordringen op? Så søg stillingen i dag og bliv en del af vores fantastiske team!

Sammen med engagerede og kompetente kolleger kommer du til at arbejde med brugersupport, fejlfinding og håndtering af brugerhenvendelser i Digitalisering og IT, og du får desuden en central rolle som koordinator for teamets opgaver.

Region Nordjyllands Servicedesk er ”hjertet af IT” og ofte den første kontakt til Digitalisering og IT, hvor vi skal sikre service af en høj kvalitet, da vi er bevidste om, at en hurtig løsning gør, at klinikerne ikke spilder tid og hurtigt kan komme tilbage til arbejdet med patienterne. Vi supporterer mere end 800 it-systemer og modtager ca. 200.000 henvendelser om året.
 
Om jobbet:
Som IT-konsulent i Servicedesken yder du support til regionens it-brugere og er med til at sikre en positiv kundeoplevelse. Opgaverne er bl.a.: 
 

  • Håndtering af brugeranmodninger, herunder fejlfinding og løsning af tekniske problemer.
  • Registrering og opfølgning af supporttickets i systemet.
  • Levering af vejledning og instruktioner til brugerne omkring software og hardware.
  • Vedligeholdelse og opdatering af supportdokumentation og vejledninger.
  • Identifikation af trends og rapportering af hyppige problemer til relevante teams.
  • Overholdelse af fastsatte servicelevels og mål for svartider og løsningstider.
  • Kontinuerlig udvikling af tekniske færdigheder og produktkendskab.
 
Rollen som faglig teamkoordinator:
Du vil spille en vigtig rolle i at koordinere og støtte servicedeskteamet og fungerer som sparringspartner på konkrete sager. Du deltager i den daglige drift og hjælper vores brugere med løsning af deres IT-udfordringer. Som faglig teamkoordinator har du ikke personaleledelse, men du skal sikre den faglige ledelse af teamet.

Som faglig teamkoordinator har du særligt ansvar for:
 
  • Analyse af data for at identificere tendenser og forbedringsmuligheder, herunder oprettelse og analyse af rapporter om servicedesksaktivitet samt opfølgning på KPIer
  • Fokus på selvbetjening og udviklingsmuligheder i Servicedesken.
  • Samarbejde med andre afdelinger i Region Nordjylland for at sikre en integreret tilgang til Servicedesken.
  • Koordinering med interne teams for at sikre hurtig og effektiv problemløsning.
  • Du sikrer samarbejde, overblik og prioritering.
  • Du vil være ansvarlig for at koordinere og følge op på opgaverne i Servicedesken.
  • Du giver sparring og feedback til medarbejdere.
  • Team- og tavlemøder vil du stå for at afholde.
  • I samarbejde med kontorets ledelse planlægger du træning, videndeling og kompetenceudvikling af Servicedesk medarbejderne.
 
Om dine kompetencer:
Du er en holdspiller, der trives i samarbejde med kollegerne, og du bidrager til udvikling af hele servicedeskområdet. Vi regner også med, at:  
 
  • Har erfaring med koordinering af opgaver eller er et åbenlyst talent.
  • Du kan fungere som sparringspartner for Servicedeskens IT-konsulenter på konkrete sager.
  • Du har stærke kommunikations- og samarbejdsfærdigheder, som du sætter i spil i et bredt samarbejde på tværs af Digitalisering og IT.
  • Du har erfaring med at analysere data og identificere tendenser og forbedringsmuligheder.
  • Du har erfaring med Incident Management.
  • Du motiveres af optimering og effektivisering for at strømline teamets daglige arbejde, så vi til alle tider yder en professionel og rettidig service til regionens brugere.
  • Din tekniske forståelse er solid – du har erfaring med IT support, gerne fra en større organisation.
  • Kendskab til ITIL, gerne en certificering, vil være en klar fordel.
 
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et kompetent, uhøjtideligt og travlt arbejdsmiljø, hvor du får muligheder for at arbejde med spændende og udviklende opgaver. Du får en bred kontaktflade og et tværorganisatorisk samarbejde internt i Digitalisering og IT, men også samarbejdsrelationer på tværs af regionen. Vi tilbyder en stilling, hvor mulighederne for at bidrage og få indflydelse er store.

Du bliver en del af Servicedesken, som hører under IT Service Management og Servicedesk. Afdelingen har 18 dedikerede og dygtige medarbejdere og ledes af en vicekontorchef.

Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT har 200 kompetente medarbejdere og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til Region Nordjyllands egne ca. 15.000 brugere og 12.000 IT arbejdspladser.

Det praktiske:
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse pr. 15. august. Der refereres til vicekontorchef Bettina Sigsgaard, som også kan kontaktes for nærmere information på b.sigsgaard@rn.dk eller mobil 20 18 59 56.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist er d. 12. juni 2023.

Ansættelsessamtale forventes afholdt d. 19. juni 2023.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hadsundvej 190, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=8dc59560-ac3f-4b0d-87a3-ef9e91d16707

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845939

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet