Koordinator til Special Events & Training elementet i Garnisons- og Koordinationssektionen ved Air Transport Wing

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med koordinationsopgaver og har du lyst til et meget udadvendt job, med mange bolde i luften?
Så kan Air Transport Wing tilbyde dig et udfordrende job i et dynamisk miljø, hvor du indgår som kernespiller i et lille og meget specialiseret team


Om os

”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere.

Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.
Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til.

Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver. Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.

Garnisons- og Koordinationssektionen (A9) har ansvaret for, på vegne af Chefen for ATW, at drive garnisonsområdet for Flyvestation Aalborg og en hel række delområder, herunder militærfaglig efteruddannelse, idræt, virksomhedspraktik for skoleelever fra hele Nordjylland og specielle aktiviteter m.m.


Om stillingen

De primære opgaver i stillingen er koordinering af de mange udadvendte opgaver som sektionen varetager i form af Missionsspil på folkeskoler og gymnasier, ATW Academy i samarbejde med Vadum skole og Aalborg Kommune, virksomhedspraktik ved Air Transport Wing, og ad hoc opgaver der løbende tilgår.

Du vil have til opgave at koordinere og planlægge den militære uddannelse ved ATW sammen med vores Wing reserve. Du vil være koordinerende i forhold til idrætsvirksomhed og andre opgaver i tæt samarbejde med sektionens andre befalingsmænd og sikre, at alle forløb gennemføres på en tilfredsstillende måde til gavn for Air Transport Wing specifikt, Flyvevåbnet og Forsvaret generelt.

Opgavernes løsning fordrer et tæt samarbejde med støttende ATW enheder, herunder og lydhørhed for at tilrette forløb så de passer ind i Air Transport Wings primære drift.

Arbejdsmiljøet er derfor omskifteligt og tempofyldt i perioder. Du skal derfor være indstillet på at yde en fleksibel indsats, idet der ind i mellem er arbejdsopgaver der kræver forskudt tjeneste.


Om dig

Du er oversergent eller en rutineret sergent med udviklingspotential, der har lyst til og forståelse for vigtigheden af, samarbejdet med civile myndigheder og styrelser under Forsvarsministeriets område.

Som person er det vigtigt, at du har særdeles godt overblik og gode samarbejdsevner, da der ofte er forskellige og til tider modsatrettede interesser at tilgodese. Du skal ligeledes være serviceminded, da du i mange tilfælde er Air Transport Wing ansigt udadtil.

Endvidere skal du være struktureret og have gode planlægningsevner, idet der ofte vil være mange sideløbende opgaver og projekter. Derudover er det vigtigt, at du er kommunikativt stærk og kan tale og skrive et sprog, der også kan forstås af mennesker som ikke har sin daglige gang i Forsvaret. Hertil skal du kunne lide at undervise andre, både unge fra skoler og militære ansatte.

Du skal være i god form og kunne opretholde alle gældende krav om indsættelsesparathed, ligesom du skal kunne foregå med et godt eksempel for dine kolleger, når det gælder Fysisk Træning.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte elementleder og NK A9, MJ T.O.B. Mortensen på Tlf: 72 84 67 02.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 25. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. april 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING AALBORG

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984962

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet