Madhåndværker med grønne ambitioner og pædagogisk tæft søges til Nørhalne SI - Vuggestue og Børnehave
Fast stilling på 30–37 timer ugentligt – opstart den 1. august 2025
Kan du lave mad? Og kan du lave grøn mad samtidig med at der er fokus på hvordan børnene lærer og udvikler sig? Er du klar til en hverdag, hvor madhåndværk og pædagogik spiller tæt sammen – og hvor du er med til at forme børns måltidskultur og læring?
Så er det dig, vi søger!
Hvem er vi – og hvad kan du se frem til?
I Nørhalne SI er vi omkring 130 skønne børn i alderen 1–6 år og ca. 25 pædagogiske medarbejdere. Vi har madordning, hvor børnene får serveret måltider tre gange dagligt: formiddag, frokost og eftermiddag.
Udover børnene i vuggestue og børnehave er der også SFO og skole på arbejdspladsen. Vi er således en større organisation på tværs af flere faggrupper og børnegrupper.
Vi leder efter en fagligt stærk og engageret medarbejder til vores køkken, der har lyst til at blive en vigtig del af hele vores hus – både i køkkenet og i samarbejdet med det pædagogiske personale. Du skal have lyst og evner til at gøre måltidet til en naturlig del af hverdagen, hvor mad, læring og fællesskab bidrager positivt til børnenes appetit på livet.
Din rolle og muligheder hos os
Vi ser køkkenet som meget mere end en produktionsenhed – køkkenet er et sted, hvor børn kan sanse, lære og være med. Derfor ønsker vi en kollega, som:
- Har faglig stolthed og laver god, velsmagende og farverig mad – og kan lave mad der flugter med klimakostrådene, som også bliver spist.
- Tager ansvar for hele køkkendriften – fra indkøb til rengøring og planlægning.
- Kan skabe struktur og overblik, men også tænke kreativt
- Har lyst til at inddrage børnene i køkkenets processer og skabe små læringsøjeblikke omkring maden.
- Er nysgerrig på det pædagogiske arbejde og trives med samarbejde og sparring på tværs af fagligheder.
- Er stabil, ansvarsbevidst og glad for børn – og ser værdien i det gode samarbejde med kollegaer og forældre.
Vi tilbyder dig
- En hverdag med glade børn, engagerede voksne og en kultur i udvikling.
- Mulighed for at forme og præge madkulturen i huset – og tænke i nye formater og idéer.
- Et tæt og ligeværdigt samarbejde med både pædagogiske kolleger og ledelse.
- En arbejdsplads, hvor din faglighed bliver anerkendt og brugt aktivt.
- Et hus med ambitioner – og plads til dig, dine idéer og din faglige stolthed.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
- Skoleleder Henrik Møller på telefon 41 91 15 86
- Afdelingsleder i SI på tlelefon 41 91 31 21
Ansøgningsfrist: 20. juni 2025 kl. 8.00
Samtaler afholdes: 23. juni 2025 i tidsrummet 13.30–17.00
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny kollega velkommen i fællesskabet!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nørhalne Skole og SI, Bygaden, 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/53341ebd-ed8b-4398-b439-502bdab4c36c