BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et spændende og udfordrende job i dynamiske omgivelser?
Har du lyst til at blive en del af det team som koordinerer og planlægger alle flyvninger med Forsvarets transportfly?
Så er det sandsynligvis dig, vi mangler som kollega i vores afdeling.
Vi kan tilbyde en af de mest spændende arbejdspladser på Flyvestation Aalborg, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
Om os
”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere.
Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.
Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.
Operationsstøtteeskadrillens hovedopgaver er, at opstille taktisk og operativt beredskab med henblik på at støtte ATW træning, øvelser og operationer.
Dette gøres primært ved at bidrage med militær sikkerhed, luftevakuering, taktiske landings- og dropzoneberedskab, baneberedskab, brand- og katastrofeberedskab, brændstof samt håndtering af besætninger, fly og passagerer.
Om stillingen
Vi er pt. et team på 11 dedikerede kolleger i elementet og vi håber at du har lyst til at blive den 12.
Arbejdet tilrettelægges som en blanding af dag- og aftentjeneste efter en vagtplan, som du selv har mulighed for at have indflydelse på.
Høj service, faglig stolthed og stærkt sammenhold er nøglebegreber, der kendetegner vores team.
Vi tror på, at vi som team skaber de bedste resultater gennem arbejdsglæde, og det kendetegner vores løsning af de mange forskelligartede opgaver. Vi lægger desuden stor vægt på fleksibilitet og engagement.
Som team gør vi en forskel – vi vil noget sammen.
Som mission planner er du i det daglige arbejde ansvarlig for planlægning og koordination af missioner med transportflyene fra start til slut.
Typisk starter en mission med planlægning af luftrute, dernæst koordination omkring overflyvnings- og landingstilladelser, gods, passagerer og catering med både interne og eksterne kunder.
Typiske missioner består af:
• Almindelige transportopgaver med gods eller personel med C-130J og CL-604.
• Taktiske opgaver med C-130J, herunder low level missioner, faldskærmsdrop af materiel eller personel samt kortbaneoperationer.
• Flyvning i Forsvarets missionsområder med C-130J og CL-604.
• VIP flyvninger primært med CL-604.
Du kommer til at indgå i et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø, hvor du skal være parat til ændringer med kort frist.
Ud over den daglige opgave med at planlægge og koordinere missioner, kan du også som mission planner komme med på længerevarende missioner, hvor det skønnes nødvendigt at have en mission planner med som en del af besætningen. Dette omfatter bl.a. INTOPS samt større øvelser i udlandet.
Foruden arbejdet med at planlægge missioner, er du ansvarlig for tilrettelæggelse af uddannelse og træning af dine kollegaer.
Det forventes også, at du på sigt kan løse lettere sagsbehandlingsopgaver efter nærmere anvisning.
Om dig
Vi forventer, at du er en positiv, loyal og selvstændig person med masser af gåpåmod, som prioriterer faglighed, grundighed og samarbejde højt.
Vi forventer, at du som person er handlekraftig, at du kan fungere i et til tider hektisk og omskifteligt arbejdsmiljø, og du skal kunne lide at have mange bolde i luften.
Du skal være omstillingsparat og være i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer.
Du er endvidere serviceminded, og du er god til at kommunikere på både dansk og engelsk.
Personlige kvalifikationer vil blive vægtet højt i forbindelse med stillingsbesættelse.
Foruden honorering af Forsvarets ansættelsesvilkår skal du gennem en ekstra afprøvning for at blive mission planner.
Denne afprøvning består blandt andet af:
• Engelsk og matematik prøve
• Logisk og kritisk tænkning
• Rumlig intelligens
Din ansættelse ved os vil starte med sidemandsoplæring i sektionen, hvor du sammen med en mentor skiftevis gennemfører uddannelse og arbejdsopgaver der relaterer sig til din undervisning. Dette tager typisk 3-6 måneder.
Når du har gennemført sidemandsoplæringen skal du gennemføre et seks-ugers uddannelsesforløb ved Jeppesen i Denver, Colorado. Efter dette betragtes du som grunduddannet, og kan iht. egne ønsker gennemføre den mere specialiserede efteruddannelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KN Kirsten Mariegaard på telefon 72 84 63 29, ATW-A3-501@MIL.DK
SSG Emil Kofod-Nielsen på telefon 72 84 63 20, ATW-A3-504@MIL.DK
SSG Mathias Lak Friborg på telefon 72 84 63 20, ATW-A3-507@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 21. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 01. april 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM AIR TRANSPORT WING AALBORG
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960974