BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du hænderne skruet rigtigt på og kan du gå forrest på det faglige område? Hvis dette, kombineret med god personaleledelse, er noget du kan stå inden for, så er du måske den nye næstkommanderende i Jægerkorpsets Vedligeholdelsessektion.
Om os
Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets Specialoperationskommando.
Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.
Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede.
Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau med alt fra spændende alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.
Har du modet og viljen, vil tjeneste ved Jægerkorpset give dig mulighed for at erhverve kvalifikationer og kompetencer, der hjælper dig til at realisere dine 'drømme' - uanset i hvilken retning disse end måtte gå.
Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk – derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultatur - 'Mere at være end at synes'.
Om stillingen
Du bliver næstkommanderende i vedligeholdelsessektionen.
Sektionen er organiseret med en seniorsergent, en oversergent, en sergent, en Driftsassistent, to Våbenmekanikere, fem Motormekanikere, to Elektronikmekanikere og en Reservedelsekspedient.
Vedligeholdelsessektionen varetager driften og vedligeholdelsen af Jægerkorpsets køretøjer, våben og radiomateriel.
Jægerkorpsets Værksted, har opgaver på eget materiel op til og med 3ECH.
Der lægges vægt på selvstændighed, åbenhed og ærlighed. Ligeledes vægtes det gode arbejdsmiljø meget højt, og det forventes, at du bidrager hertil.
Det er en faglært stilling med krav om svendebrev som lastvogns- eller automekaniker.
Nogle af de arbejdsopgaver du kommer til at stå for er bl.a.:
- Stedfortræder for sektionsfører vedligeholdelsessektionen under dennes fravær,
- Planlægning af reparationer, faglige eftersyn og periodiske syn af materiel hørende under faggruppe motor,
- Ind- og udlån af køretøjer, såvel internt, som eksternt,
- Virke som køreinstruktør/assistent for Jægerkorpsets personel,
- Bistår ved færdselssager, herunder sagsbehandling af uheldsrapporter, opgørelse af skader og kontakt til foresatte myndigheder, samt flere andre opgaver.
Om dig
Du er oversergent (M221) og har interesse og erfaring inden for faget.
Alternativt er du en erfaren sergent og vurderet egnet til udnævnelse til næste højere grad.
Vi forventer, at du er driftig, fremsynet og kan arbejde selvstændigt, i en meget dynamisk enhed, og ikke er bange for at få olie på fingrene.
Vi lægger særlig vægt på, at du har gode kompetencer inden for samarbejde, styring og faglighed.
Du er serviceminded og har en positiv tilgang til opgaverne.
Du har god erfaring med SAP PM modul.
Det vigtigste er dog, at du er højt motiveret til at indgå i driften af en vedligeholdelsessektion og kan bevare overblikket i en til tider travl og omskiftelig hverdag.
Har du motivationen, skal vi nok sørge for din kompetenceudvikling, dels i det daglige, men også supplere med eventuelle manglende kurser.
Du skal have en grundlæggende militær uddannelse og til enhver tid kunne honorere de fysiske basis krav, der stilles til alle militære medarbejdere i Forsvaret.
Du skal kunne godkendes til HEM og kunne opretholde godkendelsen gennem hele ansættelsesforløbet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært løn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Jægerkorpset placeret på Flyvestation Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEM og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Henrik Hvid i Jægerkorpset på telefon 728 39010 mail JGK-S101@MIL.DK. Eller SSG Danny Rolin tlf. 30 91 73 37 mail JGK-CSS-VE01@MIL.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.
Stillingen forventes besat pr. 01. august 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM Jægerkorpset
Jægerkorpset er Danmarks landmilitære specialoperationsstyrke og indgår som selvstændig myndighed i Specialoperationskommandoen.
Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.
Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede. Opgaveløsningerne er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse.
Jægerkorpset har hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i verdens brændpunkter.
Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041039