BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et spændende job i dynamiske omgivelser? Så er det måske lige netop dig vi mangler i vores sektion.
Air Transport Wing tilbyder en udfordrende stilling som operationsspecialist med grad af sergent i A3 (Operationssektionen) ved Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg
Om os
Vi er hjemsted for forsvarets transport- og inspektionsfly. Vi træner og udsender fly bidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Vores motto er ”Stærk og pålidelig – over alt”.
Om stillingen
Operationssektionen er ofte indgangsvinklen til Air Transport Wing, og operationsrummet er omdrejningspunktet for Flyvevåbnets igangværende operationer med transport- og inspektionsfly. Vi har derfor en spændende og dynamisk hverdag.
Vi har altid ”fingeren på pulsen” – vi er med der, hvor det sker.
Vi er et team på 10 dedikerede kolleger i elementet, vi bemander operationsrummet døgnet rundt hele året. Arbejdet tilrettelægges som en kombination af døgn- og daglig tjeneste, efter en vagtplan du selv har mulighed for at yde indflydelse på.
Høj service, faglig stolthed og stærkt sammenhold er nøglebegreber, der kendetegner vores team.
Vi tror på, at vi som team skaber de bedste resultater gennem arbejdsglæde, og det kendetegner vores løsning af de mange forskelligartede opgaver.
Vi lægger desuden stor vægt på fleksibilitet og engagement.
Som team gør vi en forskel – vi vil noget sammen.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
Vi servicerer flyvninger med Flyvestationens egne fly og redningshelikoptere.
Vi har radio eller telefon kontakt til piloterne på igangværende missioner.
Vi assisterer udenlandske fly og besætninger.
Vi ekspederer flyveplaner for militær flytrafik.
Vi skaffer relevante informationer fra Eurocontrol, som styrer lufttrafik i Europa.
Vi holder øje med luftrummet for at minimere forsinkelser.
Vi formidler information til/fra Air Transport Wings øvrige enheder.
Du vil naturligvis som en del af oplæringen i afdelingen blive uddannet og trænet til at kunne betjene de forskellige kommunikationsplatforme.
Herudover bliver du som befalingsmand også inddraget i, at udvikle og træne elementets medarbejdere.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
Om dig
Vi forventer, at du er en loyal og selvstændig person, som prioriterer faglighed, grundighed og samarbejde højt.
Vi forventer, at du som person er handlekraftig, og at du kan fungere i et til tider hektisk og omskifteligt arbejdsmiljø.
Du skal være omstillingsparat og evne at komme i mål med opgaver på trods af en til tider kort tidsfrist.
Du er serviceminded og har sans for at kommunikere på alle niveauer, både på dansk og engelsk.
Personlige kvalifikationer vil blive vægtet højt i forbindelse med stillingsbesættelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Dorthe Johansen på telefon 72 84 63 10, mail: ATW-A3-304@mil.dk eller kaptajn Jørn Elsman (JEM) på telefon 72 84 63 02, mail: ATW-A3-301@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 01. december 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM AIR TRANSPORT WING AALBORG
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913600