BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores dygtige pædagoger (med afdelingsfunktion) har fået arbejde som pædagogisk leder i en børnehave.
Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen søger derfor en skarp, relationel og inklusionskompetent pædagog med afdelingslederfunktion pr. 1. august 2023 (37 timer).
Er du en fantastisk pædagog, der brænder for at arbejde med læring og trivsel for alle børn?
Består din DNA af mangfoldighed, fællesskab og trivsel?
Har du den pædagogiske tilgang, at alle børn gør det godt, hvis de kan?
Er du tydelig i din klasse-/DUSrumsledelse og har gode relationelle kompetencer til både kollegaer, elever og forældre?
Kan du bidrage til fællesskabet med dine professionelle og menneskelige kompetencer?
Er du tillidsfuld, så du både kan træffe afgørende ledelsesmæssige beslutninger, samtidig med at du har følgeskab?
Har du erfaringer med trivsels- og inklusionsarbejde, hvor du både kan hjælpe børn og voksne med at lykkes?
Så er det lige dig, vi mangler!
Vi forventer, at du:
Er indstillet på at engagere dig i børn, forældre og kollegaer på hele skolen og bidrager til fællesskabet med dine faglige og menneskelige kompetencer
Er aktiv, synlig og trives "i aktion" og leg blandt børnene
Kan være inspirator og igangsættende for alle kollegaer
Kan skabe sammenhæng mellem skole og DUS, samt LilleDUS og StoreDUS
Har en vejledende og coachende tilgang til dine kollegaer
Kan håndtere at have mange bolde i luften
Har lyst til at være en del af vores beredskab for de børn, der nogle gange "bøvler" lidt med livet – i samarbejde med ledelse og inklusionslærer
Kan håndtere og har lyst til administrative opgaver i samarbejde med DUS-/indskolingsleder og hele ledelsen
Har humor
Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen er inde i en stor udvikling, hvor elevens faglige læring, trivsel og alsidige udvikling har høj prioritet. Anerkendende pædagogik er en grundholdning på skolen.
Skolen er afdelingsopdelt. Teamene er organiseret omkring årgange og afdelinger, og det er her der samarbejdes om planlægningen, tilrettelæggelsen og koordineringen af undervisningen/DUSSEN.
Vesterkærets Skole er beliggende i den vestlige del af Aalborg og har ca. 300 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en DUS (fritidsordning) med 95 børn, ca. 50 medarbejdere og en positiv og engageret forældrekreds.
Skolens læringsmiljøer er nyrenoverede og giver mulighed for udvikling af spændende læringsmiljøer med mulighed for masser af bevægelse og faglige aktiviteter – både ude og inde.
#dannelse, #mangfoldighed, #fællesskab, #viden, #trivsel er vores 5 grundværdier, som er afsættet i vores praksis.
Løn: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for pædagoger.
Praktiske oplysninger:
For yderligere informationer kan du kontakte DUS-/indskolingsleder Mona Svejstrup Jensen eller skoleleder Kasper Cramer Engebjerg, telefon 99828488, eller se på vores hjemmeside: www.vesterkaeretsskole.dk. Du skal være meget velkommen til at besøge skolen.
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 8. juni 2023 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag 12. juni 2023.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.
Du skal vedlægge eksamensbevis/dokumentation i forbindelse med din ansøgning.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3262aa23)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vesterkærets Skole, Skydebanevej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=3262aa23&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834436