BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogmedhjælper på deltid (evt. som flexjob), som har en passion, der kan komme børnene i Nørhalne SFO til gode
Børn fortjener at opleve voksne, der brænder for noget og andre. Er du passioneret rollespiller, træmand/-kvinde, idræts freak eller noget helt andet - så er det måske lige netop dig vi mangler, for vi søger en kollega mere, til at inspirere børnene i deres leg.
I stillingen søger vi pr. 1. maj 2024, en person som har lyst til at indgå i vores SFO i 12 timer ugentligt, hvor arbejdstiden ligger om eftermiddagen i tidsrummet kl. 13.00-16.00.
Hvis du er frisk på at være med til at skabe en sjov, spændende og inspirerende dag for børn i SFO, så tøv ikke med at søg!
Om os
Nørhalne skole og SI er en samdrevet institution, der huser både vuggestuebørn, børnehavebørn, SFO-børn og skolebørn til og med 6. klasse. Nørhalne by er i en rivende udvikling, og derfor vil skolen fremover modtage flere elever. Vi er pt. en skole med ca. 200 elever fordelt på en eller to klasser på årgangene. De kommende år forventer vi at blive to-sporet på årgangene. I vores SFO, som er et tilbud for 0.-3.kl., er der en høj tilslutningsprocent, og til maj vil der være omkring 160 børn i SFO'en.
I den samlede SI arbejder der ca. 50 fantastiske ansatte, som alle medvirker til, at alle børnene trives og udvikler sig.
Hvis du er nysgerrig på mere info om os, kan du læse mere på Nørhalne Skole & SI's hjemmeside
Om stillingen
I SFO'en får du 7 dygtige kolleger at sparre og udvikle sammen med. Vi ønsker at være et fritidstilbud, hvor børnene oplever voksne, der med en legende tilgang skaber et fritidstilbud som børnene ikke vil hjem fra. Vi er stolte af, at vi er gode til at se det enkelte barn, hvor barnet deltager ud fra de forudsætninger som det enkelte barn har. I et tæt professionelt samarbejde skaber vi gode fællesskaber, hvor alle børnene har mulighed for at deltage. Vi er optaget af at lytte på barnets perspektiv, derfor er børns medbestemmelse og at følge børnenes initiativer, en del af vores praksis for at skabe de bedste SFO dage for alle de fantastiske børn.
Vi forventer, at du har en anerkendende tilgang til børnene, forældre og kolleger, og at du tager udgangspunkt i børns ressourcer samt arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng, det indgår i.
Vores børnesyn tager afsæt i, at vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan.
Om dig
Du skal kunne se dig selv i vores børnesyn, og så vægter vi meget højt, at du har gode relationskompetencer, og er stærk i at anvende disse i samarbejdet med dine kolleger, børnene og forældrene.
Det er en stor fordel hvis du
- har noget særligt på hjertet i form af specifikke kompetencer eller interesser, som du brænder for at få mulighed for at realisere i praksis. Vi søger ikke noget bestemt, men søger et dedikeret menneske.
- brænder for det gode forældresamarbejde og kan se kvaliteten i at dette prioriteres højt.
- kan arbejde struktureret, men også være fleksibel og navigere i en foranderlig hverdag.
- er lyttende og nærværende, både overfor børn, forældre og kolleger
- har en humoristisk sans, og har lyst til at indgå i et udviklende tværfagligt kollegafællesskab.
Praktiske oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte SFO- og indskolingsleder Maria Møller på telefon 41 91 31 32.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Senest fredag den 12. april 2024 kl. 10.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 16.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nørhalne Skole og SI, Bygaden, 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020178