BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for nærvær, nærmiljø og relationer, og er du samtidig god til at motivere og sætte retning? Så har vi lige nu en attraktiv lederstilling på plejehjemmet Solvang i Vadum.
Solvang
Plejehjemmet Solvang ligger midt i Vadum by og er et lille, ældre og hyggeligt plejehjem med ånd og sjæl. Plejehjemmet blev renoveret i 1997-98, hvor en ny fløj blev bygget til, og i 2018 blev der etableret nye køkkener. Plejehjemmet rummer i alt 30 boliger, hvoraf ti er til borgere med demens.
På Solvang er der fokus på at inddrage beboere og pårørende i en daglig dialog. Her er der hjerterum, og vi engagerer os i hinanden. Vi lægger vægt på at få viden om beboerens liv, vaner og personlighed, så vi kan lære ham eller hende godt at kende og yde den bedste pleje og omsorg.
Solvang er ”byens plejehjem”: Et velfungerende hus med mange forskellige samarbejdspartnere i nærområdet, herunder blandt andet dagplejemødre, frivillige, den lokale præst, besøgsvenner mv. Det har stor betydning i hverdagen. På Solvang har vi fokus på beboernes selvbestemmelse og tilbyder en varieret vifte af aktiviteter, hvor borgere fra lokalområdet også deltager. De frivillige og pårørende deltager også i aktiviteterne i huset, herunder arrangementer og fester ifm. fejring af årets højtider.
Som leder bliver du en del af et ledelsesteam med en assisterende leder. Det er vigtigt, at du har lyst til, sammen med personalet, at værne om det gode psykiske arbejdsmiljø og sammenholdet i personalegruppen. Du bliver leder af en medarbejdergruppe, der er kendetegnet ved en høj faglighed og en høj grad af fleksibilitet i forhold til at finde løsninger og lykkes bedst muligt med kerneopgaven i hverdagen. Sammen tager vi ansvar for, at der er en god kultur i huset, hvor vi udviser respekt for den enkelte beboer og er gode rollemodeller for hinanden.
Som leder er en vigtig opgave at understøtte, at arbejdspladsen også fremadrettet har stærke arbejdsfællesskaber, en fælles kultur og et attraktivt arbejdsmiljø for hele personalegruppen i et tæt samarbejde med assisterende leder, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.
Om plejeboligfunktionen og ledelsesfællesskaber
I Plejeboligfunktionen har vi fokus på ledelsesudvikling, og vi har fremadrettet behov for fortsat at sætte et stærkt lederhold. Derfor er der sat gang i en udviklingsproces, hvor du sammen med dine lederkollegaer er med til at sætte ledelses- og talentudvikling på dagsorden.
Vi har fokus på at understøtte læring på tværs og arbejder med at udvikle på vores mødestrukturer mhp. at sætte ledergruppens kompetencer i spil og udnytte læringspotentialer. Du skal være med til at styrke og udvikle vores ledelsesnetværk og -fællesskaber, så alle ledere har et attraktivt arbejdsmiljø og bliver understøttet i løsningen af kerneopgaven.
Du bliver en del af en stor organisation med gode muligheder for lederuddannelser, ledelsesfællesskaber, tværgående
(leder)netværk på forvaltnings-, kommunalt og nationalt niveau. Du får tilknyttet en mentor til såvel faglig som ledelsesmæssig sparring.
Om dig
Du skal have en sundhedsfaglig uddannelse eller en anden relevant uddannelse suppleret med stærke sundhedsfaglige kompetencer, så du kan være med til at understøtte den fagfaglige ledelse og det tværfaglige samarbejde. Du skal have erfaring som leder og have et godt økonomisk indblik og en god styring.
Du har et godt strategisk blik og er en dygtig personaleleder, der kan sætte fagligheder og kompetencer i spil gennem delegering, involvering og medarbejderudvikling. Du er en god rollemodel i arbejdet med at skabe psykologisk tryghed og understøtte et godt gensidigt samarbejde præget af tillid og nærvær. Du skal have lysten til at lede og udvikle dit ledelsesteam.
Som person har du en god fornemmelse af din medarbejdergruppe og evnen til både at lytte og motivere. Du er en tydelig leder og kan sætte retning og stå fast, når det er krævet, men også være åben over for forskelligheder og sætte dem i spil. I hverdagen er det vigtigt at finde løsninger gennem dialog og skabe gode relationer til de mange samarbejdspartnere og pårørende, som kommer i huset.
Om ansættelsen
Hvis du er interesseret, kan du få flere oplysninger om lederstillingen og ledelsesfællesskaber hos plejeboligchef Rikke Petersen Ravn på tlf. nr. 99 31 34 70.
Funktionsbeskrivelse for plejehjemsledere i Aalborg Kommune kan rekvireres ved kontakt til chefsekretær Camilla Holmgreen Madsen på tlf.: 99 31 34 86.
- Der gennemføres 2 samtalerunder;
- samtale er den 6. marts 2023.
- samtale er den 14. marts 2023.
- Ansøgere, der indkaldes til 1. samtalerunde, får besked den 1. marts om eftermiddagen.
- Hvis du går videre til anden samtalerunde, bliver du bedt om at udfylde en Garuda Kompetenceprofil og indbudt til en personlig tilbagemeldingssamtale af én times varighed forud for anden samtale.
- Du starter som leder på Solvang den 1. maj 2024.
- Ansøgningsfrist er den 27. februar 2024
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere:
Aalborg Kommunes ledelsespolitik
Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Ellehammersvej 39, 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993322