Premierløjtnanter søges til ledelse i Force Protection hos Air Transport Wing Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Air Transport Wing Aalborg søger dygtige premierløjtnanter af reserven til at lede kompetente medarbejdere i WRES.

Har du en passion for Force Protection? Har du viden om bevogtning af flyvestationer eller har du erfaring inden for Force Protection fra Flyvevåbnet, Hæren, Søværnet og/eller Politiet? Hvis du drømmer om at indtage lederrollen kunne du meget vel være en af vores kommende premierløjtnanter.

Om os

Air Transport Wing (ATW), er hjemsted for Forsvarets Transport- og Overvågningsfly. På ATW har vi et højt operationstempo med fly, der konstant er klar til at blive indsat. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

ATW Wing Reserve, (WRES), er vores fleksible enhed for reservister, der ofte er håndplukket til at udføre en række særlige opgaver med udgangspunkt i vores militære og civile specialkompetencer.

WRES er i fortsat rivende udvikling og mangler dygtige ledere, gerne med viden og erfaringer inden for Force Protection og bevogtning, eller fra et uddannelsesmiljø i Forsvaret. Force Protection og uddannelse, er kernen i vores mission, hvor vi sikrer flyvestationens integritet, samt uddanner og beskytter mod potentielle trusler. Force Protection handler ikke kun om at forsvare, men også om at skabe et trygt og sikkert miljø for vores kollegaer. Dette fundamentale element gør vores medarbejdere i WRES til essentielle aktører i opretholdelsen af Forsvarets operationelle effektivitet.

Om stillingen

Du bliver ansat i en designeringsfunktion i en krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig. I dagligdagen bliver du indkaldt til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion, for dit vedkommende som premierløjtnant, hvor du kan varetage opgaver som træning, uddannelse og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Du bliver en del af et professionelt og velfungerende team, hvor du i forbindelse med ATWs gennemførelse af uddannelse, træning og forskellige arrangementer har du til opgave at fungere som premierløjtnant. Afhængig af dine civile uddannelser og erfaringer vil der også være rig mulighed for at bringe disse kompetencer i spil, både i forbindelse med planlægning af WRES opgaver og udførelsen af dit virke. Dine kollegaer kommer ikke kun fra Flyvevåbnet, men også fra Hæren, og sætter ære i høj faglighed og veludført formidling.

Du kan forvente et aktivitetsniveau svarende til ca. 10-14 dage om året, fordelt på både hverdage og weekender. Såfremt du som minimum deltager i ca. 14 dage om året, vil du som ansat i WRES ligeledes få mulighed for at støtte i andre aktiviteter i Flyvevåbnet såvel som inden for hele Forsvarets øvrige område. Vi tilbyder derfor et spændende og alsidigt job med faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for at udvikle dig og gøre karriere i Det Danske Forsvar.

Om dig

Du er premierløjtnant med viden og erfaring inden for Force Protection eller har en baggrund som officer af reserven i en af Forsvarets uddannende enheder.
Du har balance i forhold til dit civile liv og erhverv, så du kan afsætte mindst 10-14 dage om året med henblik på at løfte dine opgaver i WRES.

Du har gode samarbejdsevner og har en professionel tilgang til tjenesten.
Du har viden og kompetencer om uddannelse inden for grundlæggende militære færdigheder.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til premierløjtnant af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den HR-ansvarlige officer ved WRES, Sylvester Gjerø, på telefon 60 88 30 75.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 91.

Ansøgningsfristen er den 31. december 2024. Stillingerne er til besættelse snarest muligt. Vi holder ansættelsessamtaler og ansætter løbende, så send endelig din ansøgning afsted når du er klar.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091097

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet