Redningsudstyrsassistent til Logistic Support Squadron ved Air Transport Wing i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Air Transport Wing Aalborg søger en erfaren medarbejder fra konstabelgruppen.
Hvis du er klar på et spændende, udfordrende og afvekslende job, så er du måske vores nye kollega.

Om os

Life Support også benævnt SUN-værkstedet. ”SUN” står for ”skærme, udrustning og nødudstyr”.

Værkstedet er ansvarlig for planlagt vedligeholdelse og reparation af rednings- og nødudstyr til alle forsvarets transportfly samt T-17 propelfly, herunder bl.a. dragter, hjelme, veste, flåder, drop-flåder m.m.

Derudover pakker og klargøre vi person og last faldskærme til Air drop, samt Rigge af gods til Air drop

”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere. Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.

Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.


Om stillingen

Logistic Support Squadron/ Air Transport Wing, søger en meget erfaren redningsudstyrstekniker til Life Support værkstedet som håndterer alt redningsudstyr ved Air Transport Wing.

Teknikeren skal indgå i et team bestående af 10 medarbejdere, som står for pakning, eftersyn og vedligeholdelse af nødudstyr til alle transportfly og T-17 fly på flyvestationen, samt nødudstyr til de arktiske egne.

Herudover yder SUN-værkstedet støtte i forbindelse med nyudvikling og innovation af flyve- og nødudstyr.

Vedligeholdelsen omfatter blandt andet sy- og limeopgaver i forskellige stof, plast og gummimaterialer, samt arbejde på mindre elektriske og mekaniske systemer.

Teamet skal endvidere assistere i forbindelse med de flyvende enheders øvelsesaktivitet uden for normal arbejdstid. Stillingen kræver at du har en udviklet teknisk forståelse, og kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger.

Med reference til lederen af værkstedet er hovedopgaverne følgende:
• Eftersyn, vedligeholdelse og tilpasning af flyverhjelme og vandtætte flyvedragter.
• Eftersyn og vedligeholdelse af redningsveste, redningsflåder og nødudstyr
• Eftersyn og vedligeholdelse af øvelsesudstyr.
• Eftersyn og vedligeholdelse af forskellige typer faldskærme.
• Hjælper i forbindelse med diverse øvelser, samt Air drop.
• Sy- og limopgaver.
• Rigge af gods til Air Drop
• Udføre kontrol på Skærme, Udrustning og Nødudstyr (SUN).

Du vil modtage kurser og oplæring inden for ovenstående opgaver.


Om dig

Du tilhører konstabelgruppen i forsvaret. Du kan lide at samarbejde med ligestillede og du formår at løse en given opgave, både individuelt samt i teams.

Du har en sund interesse for teknik og mekanik og du kan lide at finde løsninger på kendte og nye problemområder.

Du sætter en ære i at yde et godt stykke arbejde, er omhyggelig og kan levere maksimal kvalitet, hver gang.

Du har erfaring inden for SUN arbejde og kan i dit virke bistå sideoplæring og påtage rollen som mentor for nye medarbejdere.

Øvrigt om dig:

• Du har kendskab til MS Office pakken
• Skal kunne godkendes til HEM.
• Skal kunne udsendes på INTOPS.
• Besidde rimelige engelskkundskaber.
• Besidder kørekort kat B og gerne C

Det er ikke et krav at du er faguddannet inden for et teknisk område, men det vil være en fordel såfremt du har interesse inden for teknik og ledelse af tekniske enheder, samt at hænderne er ”skruet” rigtigt på.

Erfaring med SAP/PM og general kendskab til Microsoft Office er et krav da alt arbejde med og på nødudstyr registreres elektronisk.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Oversergent Christian Lund-Petersen Transport Wing Aalborg, mail: ATW-LS-L001@MIL.DK, tlf.: 72 84 75 61

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 17. marts 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. maj 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING AALBORG

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000863

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet