Sektionsfører for Special Activities Team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du lede et team af specialiserede fagfolk samtidig med, at du sikrer overholdelse af givende sikkerheds- og lovmæssige bestemmelser ved Jægerkorpset Special Activities Team.

Om os

Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets Specialoperationskommando.
Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede.

Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau med alt fra spændende alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.

Har du motivationen og viljen, vil tjeneste ved Jægerkorpset give dig mulighed for at erhverve kvalifikationer og færdigheder, der bidrager dig til at realisere dine 'mål' - uanset i hvilken retning disse end måtte gå.
Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk – derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.

Om stillingen

Stillingen kræver en dygtig og motiveret medarbejder med baggrund i specialstyrkerne til at blive sektionsfører for vores Special Activities Team (SAT). Som sektionsfører vil du være ansvarlig for den daglig drift, træning og uddannelseskoordinator for medarbejderne ved SAT. Dette indebære at du overvåger og vurderer teamets præstationer, identificere områder til forbedring og implementere nødvendige foranstaltninger.

Stillingen kræver at du kan lede et team af specialiserede fagfolk samtidig med, at du sikrer overholdelse af givende sikkerheds- og lovmæssige bestemmelser i SATS virkeområde.

Derudover virker du som koordinerende kompetenceperson i SAT’s operative virke samtidig med, at du koordinerer og overvåger planlægning, udførelse og evaluering af SAT’s virkeområde.

Tillige kræver stillingen, at du kan holde dig opdateret med branchetrends, bedste praksis og nye teknologier, der er relevante for SAT virke således, at du kan udvikle og implementere strategier og tidsrelevante kompetencer ved SAT.

Om dig

Vi søger en dygtig og motiveret medarbejder med baggrund som operatør ved specialstyrkerne til stillingen som sektionsfører (SF) for Special Activities Team. Du er uddannet kaptajn, med VUT-I/L, BTN/BDEkursus eller Føringskursus.
Som SF vil du være ansvarlig for den daglig drift, træning og uddannelseskoordinator for medarbejderne ved SAT, samtidig med at du virker som koordinerende kompetenceperson i forbindelse med SAT’s operative virke.

Du har stærke organisatoriske og projektledelsesevner, således at du evner at prioritere opgaver og overholde deadlines.
Du har fremragende interpersonelle og kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt samtidigt med, at du har demonstreret evnerne til at lede og motivere et mangfoldigt team, der fremmer en kultur af ekspertise og ansvarlighed.
Du har et indgående kendskab til SAT’S virke område, herunder planlægning, udførelse, risikostyring og operative effekt.

Du evner at tilpasse dig skiftende omstændigheder og træffe informerede beslutninger under pres med et proaktivt og løsningsorienteret mindset.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH S1 Henrik Hviid, telefon 72 83 90 10.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 7. marts 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Den endelige tiltrædelsesdato forventes at være den 1. april 2024, men den vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000555

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet