Selvstændig og serviceminded teknisk servicemedarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

AaK Bygninger i Aalborg Kommune mangler en teknisk servicemedarbejder. Det er en 37 timers stilling.

 

Arbejdsopgaver

Starter du opgaven med et smil og afslutter med en god løsning? Kendetegner godt håndelag og godt humør dig? Har du både teknisk snilde og sans for god service? Så har du alletiders mulighed for at blive en vigtig spiller på holdet i AaK Bygninger. Du får et spændende job med opgaveløsning på egen hånd og mulighed for at præge din egen arbejdsdag. Du vil indgå i et samarbejde med en anden teknisk servicemedarbejder, som koordinerer arbejdsopgaverne på de ejendomme, I servicerer. 
 

Du får berøring med flere af områderne og et stort netværk i AaK Bygninger og de øvrige forvaltninger. Dine opgaver er især:

  • vedligehold af bygninger, anlæg og grønne arealer samt vintertjeneste
  • tilsyn samt renhold af bygninger, parkeringsarealer og vedligeholdelse af tekniske installationer
  • fakturabehandlinger og almindelig drift i AaK Bygninger
  • at bistå i tilstandsvurdering af kommunale ejendomme.

 

Lidt om dig

Du har gode håndværksmæssige færdigheder – gerne med en håndværksmæssig baggrund. Måske har du erfaringer fra et lignende job. Du er løsningsorienteret, tager ansvar og ejerskab og har et fleksibelt servicegen, der bidrager til en kompetent, smidig og effektiv opgaveløsning. Du kan begå dig i en politisk styret organisation. Du skal have kendskab til Microsoft 365, da der vil være administrative opgaver.

Det er et krav, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed. Kørsel i egen bil bliver afregnet efter statens kørselstakst.

 

Vi tilbyder 

En arbejdsplads, hvor opgaverne både er spændende og spænder vidt. Du får en varieret arbejdsdag i en afdeling, som er rummelig, kompetent og ansvarsfuld. Ambitionerne er høje, og vi brænder for at skabe en kommune i grøn balance. I AaK Bygninger er vi 30 dedikerede kollegaer, hvor alle samarbejder i opgaveløsning. Organisatorisk er vi placeret i Klima og Miljø. AaK Bygninger servicerer hele den kommunale bygningsportefølje. Vi arbejder med alt fra bygherrerådgivning og vedligehold til strategi, økonomi og ejendomsadministration.

I dagligdagen har vi en uformel kultur, hvor vi vægter højt, at de personlige og faglige sider fungerer i samspil. Det er en alsidig og spændende hverdag, hvor vi arbejder med frihed under ansvar. Samtidig er Klima og Miljø en organisation med fokus på udvikling, og som altid er åben for nye idéer. 

Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat med udgangspunkt i gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling med en arbejdstid på 37 timer om ugen.



Tiltrædelse sker den 1. oktober, gerne hurtigst muligt.

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Iben Jonstrup Vejrsø Jørgensen på telefon 25 20 40 70.

 

Ansøgningsfrist

Mandag den 28. august.

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 5. september.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/selvstaendig-og-serviceminded-teknisk-servicemedarbejder/1da67a/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889430

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet