Seniorsergent til Specialoperationskommandoens materiel- og logistiksektion (J4) (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at anskaffe og udvikle det rette materiel til specialoperationsstyrkerne og understøtte indsættelsen af Danmarks specialoperationsstyrker?

Så har du muligheden nu, idet Specialoperationskommandoen søger en sagsbehandler til materiel- og logistiksektionen.

Om os

J4 Materiel- og logistiksektion er en del af Operationsstøtteafdelingen under Specialoperationskommandoen placeret på Flyvestation Aalborg. Specialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber og omfatter en kommandostab samt Jægerkorpset og Frømandskorpset.

J4-sektionen består af 11 medarbejdere, der varetager logistiske funktioner til understøttelse af Forsvarets specialoperationsstyrker, herunder anskaffelse og afvikling af materielkapaciteter, operativ logistisk planlægning (deployering og understøttelse af udsendte enheder) samt host nation support i forbindelse med aktiviteter med deltagelse af udenlandske styrker.
Forsvarets nationale og internationale engagement gør, at vi er præget af et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø. Omgangstonen er fri og uformel, og vi tilstræber gode sociale relationer blandt medarbejderne i sektionen. Vi er meget afhængige af andre afdelinger og myndigheder, hvilket kræver effektiv kommunikation og gode samarbejdsevner.


Om stillingen

Som SSG i J4 bidrager du til materieludvikling og materielanskaffelser til Jægerkorpset og Frømandskorpset. Dine primære arbejdsopgaver vil være at varetage sagsbehandlingen relateret til såvel udvikling af eksisterende kapaciteter som til anskaffelse af nye herunder støtte korpsene ved udarbejdelse af brugerkrav inden for tildelte sagsområder (eksempelvis kommunikationsudstyr, IT m.m.). Derudover vil du skulle samarbejde med øvrige værnsstabe og styrelser omkring anskaffelser og implementering af materiel. Du kan forvente at skulle samarbejde med specialister, der besidder et stort engagement og faglighed. Herudover vil du blive inddraget i projektarbejde i forbindelse med sektionens øvrige opgaver.

Du kan forvente, at der ud over det daglige virke som sagsbehandler vil være øvelser og stabsuddannelser i forbindelse med opbygning af stabens evne til operativ indsættelse, idet du tillige vil indgå i stabsarbejder ifm. operationer samt øvelser ift. afdækning og varetagelse af J4 relaterede opgaver hertil.

Opgaverne vil give dig et bredt indblik i Forsvaret og styring på operativt niveau. Stillingen ses at give dig rigtig god mulighed for at udvikle helhedsorientering og samarbejde.

Der er en høj grad af frihed under ansvar med mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden samt mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Der må forventes rejsedage til ind- og udland i forbindelse med deltagelse i materieludstillinger og producentbesøg m.m.

Du vil opleve en alsidig og lærerig hverdag, hvor du bliver en del af et dynamisk og fleksibelt hold bestående af dygtige og engagerede kolleger, der leverer varen i et godt arbejdsklima, hvor samarbejde og frihed under ansvar er i fokus.


Om dig

Du er seniorsergent med relevante operative forudsætninger - herunder gerne med erfaring fra stabstjeneste ved en styringsniveau II eller III myndighed eller en operativ stab.
Du har sandsynligvis allerede stabserfaring og er fortrolig med KESDH samt udarbejdelse af skriftlige arbejder, hvor igennem du demonstrerer dine gode evner inden for skriftlig kommunikation.

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for de pålagte opgaver gennem planlægning, styring og opfølgning. Du holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og træffer nødvendige og effektive beslutninger, når behovet opstår.

Du er imødekommende og kan nyttiggøre dine gode samarbejdsevner i arbejdet med såvel fagspecialister ved Jægerkorpset og Frømandskorpset som øvrige kommandoer, højere stabe og styrelser.

For at kunne lykkes i stillingen skal du være fleksibel, idet dagligdagen til tider kan foregå i et højt tempo. Det er tillige en klar forudsætning, at du med afsæt i en helhedsforståelse kan samarbejde på tværs af niveauer i Forsvaret og med andre styrelser.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med logistik- og materielområdet, således du har en god forståelse for processerne internt i Forsvarskommandoen og For-svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Dette er dog ikke et ufravigeligt krav, så længe du har såvel vilje som evne til at sætte dig ind i nye arbejdsområder og opgaver


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dette brede opslag omfatter seniorsergenter og kaptajner. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CHJ4 major Lasse Bolding på tlf.: 72 85 71 62.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 19. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Specialoperationskommandoen
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040348

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet