Socialrådgiver til begivenhedsvikariat i børneteam i Familiegruppen Øst pr. 1.8.2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aalborg kommune har besluttet en satsning på udvikling af myndighedsarbejdet på børn og unge området. Vi har i denne proces fået mulighed for at opnormere med et antal rådgivere over en to årig periode. Det forventes med det lavere sagstal, at det bliver muligt i endnu højere grad at arbejde i øjenhøjde med de børn, unge og familier, vi kommer i kontakt med. 

Med overskriften ”Et bæredygtigt børne- og familie område” er der tale om en social forpligtigende prioritering af trivslen og hverdagslivet for børn og unge i udsatte positioner i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune er optaget af at sikre kvalitet på myndighedsområdet gennem en ambitiøs og visionær tilgang ift. børn, unge og familier med særlige behov. Vi arbejder i myndighedsområdet efter en strategi, hvor tidlig indsats i sagerne, tværfaglighed, tilgængelighed og mere dialog med familier, netværk og samarbejdspartner er nøgleord i forandringsprocessen.

Det er en forventning, at der arbejdes tæt sammen med barnet/den unge og familien, samt i tæt samspil med de vigtige samarbejdspartnere og netværk, som er i den unges hverdag.

Jobindholdet
Der er stadig tale om myndighedsopgaver med opgaver inden for Servicelovens bestemmelser. Der kan være tale om længere forløb med råd og vejledning, netværksmøder med henblik på at afhjælpe barnets/den unges og familiens problematikker eller egentlige foranstaltninger på baggrund af undersøgelse og handleplan. 

Målet er at give udsatte børn og unge de samme muligheder for udvikling som andre børn. Af den grund er vi optaget af at følge tæt op på, om vores indsatser virker.

Vi søger en ansvarsfuld og selvstændig medarbejder, som gerne vil udvikle sig fagligt og som brænder for at arbejde inden for det specialiserede børn og unge område. Du skal være klar til at påtage dig myndighedsrollen, være optaget af at samarbejde med børn/unge, forældrene og netværket, samt være åben i forhold til at udvikle muligheder/løsninger.

Vi forventer, at du er indstillet på, at gå optimistisk og engageret til opgaven. Vi forventer også, at du er i stand til at skabe en ligeværdig og respektfuld dialog med borgerne i det daglige arbejde. Da opgaverne er mange, skal du være i stand til at skabe overblik, at strukturere og prioritere arbejdet.
Det vil være en fordel, at du allerede har kendskab til at arbejde i myndighedsområdet samt til at arbejde i vores IT-system DUBU.

Vi kan tilbyde job i en familiegruppe med fokus på udvikling af fag og metoder, og hvor det forventes, at man har fokus på sig selv og egen faglighed. Man modtager supervision sammen med sit team.

Vi kan endvidere tilbyde et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter dialog og åbenhed. Du vil deltage i et introforløb med tutor og god introduktion til sagsbehandlingen. Samtidig er der mulighed for tæt faglig sparring med ledelsen.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Birgitte Højmark 2520 3580, Familiegruppe Øst, Vejgård Bymidte 12, 9000 Aalborg.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlings-berettigede organisation

Ansøgningsfrist er den 12. juni 2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. juni 2023.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Vejgård Bymidte 12, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=9714fcb6-1ab9-4cb1-b316-c08e92086f9f

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833327

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet