Souschef ved Specialoperationskommandoens J5

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du udvikle dig selv i en værnsfælles stab samtidigt med, at du får uddybet dit kendskab til forsvarsplanlægning, doktriner, beredskaber og styrkeproduktion inden for specialoperationsmiljøet? Så er du måske den, vi søger til en stilling i J5/Planlægningssektionen i Planlægningsafdelingen ved Specialoperationskommandoen. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Om os

Specialoperationskommandoen består af en kommandostab, Jægerkorpset og Frømandskorpset suppleret af Specialoperationskommandoens reserveentitet. Specialoperations-kommandoen er etableret med henblik på at styrke og øge Danmarks specialoperationskapaciteter, som bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Kommandostaben er placeret på Flyvestation Aalborg.

Specialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrke-indsættelser og beredskaber både nationalt og internationalt. Specialoperationskommandoen er også styrkeindsættende i visse situationer.

Specialoperationskommandoens J5 er en ud af to sektioner i Planlægningsafdelingen. Sektionens overordnede opgave er at varetage den langsigtede planlægning af Specialoperationskommandoens opgaver, bidrag og aktiviteter. I den kontekst er sektionen blandt andet ansvarlig for at planlægge, tilrettelægge og gennemføre opstillingen af et nationalt operativt specialoperationshovedkvarter, som er et NATO styrkemål for Specialoperationskommandoens stab. Dette finder sted i sammenhæng med udarbejdelse af bidrag til den nationale operationsplan for forsvaret af Kongeriget Danmark i rammen af NATO langsigtede forsvarsplanlægning med tilhørende krisestyringsværktøjer. Sektionen er ligeledes ansvarlig for at fastsætte styringsmål og afledte effekter i rammen af Specialoperationskommandoens Operationsplan, gennemføre den styringsmæssige opfølgning herpå, tilmelde kapaciteter til nationalt og arktisk beredskab, NATO beredskaber, m.m.

J5 består af syv M331/M321. Kulturen i Specialoperationskommandoen er relativ fri og uformel. Udvikling af faglighed og relationer står højt på dagsordenen såvel internt inden for kommandoområdet som eksternt nationalt og internationalt.

Om stillingen

Vi søger en major/orlogskaptajn (M331) til stillingen som souschef i J5 ved Specialoperationskommandoen på Flyvestation Aalborg.

Opgaverne vil som udgangspunkt omfatte planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter fokuseret mod NATO styrkemålet om etablering af et operativt specialoperationshovedkvarter, der kan gennemføre specialoperationer i en national ramme. Hovedkvarteret skal efter omstændighederne tillige kunne indgå og virke i en multinational eller nordisk ramme med samarbejdspartnere omkring bl.a. Østersøregionen i rammen af NATO regionale forsvarsplaner og NATO Force Model.

Opgaverne vil i den kontekst også omfatte styringsrelaterede opgaver, herunder rapportering inden for NATO styrkemålsprocessen, bidrag til udviklingsvirksomhed (specialoperationsområdet), sagsbehandling relateret til beslutningsoplæg og briefingsmateriale, sektionens budgetplanlægning/-opfølgning. Endvidere omfatter opgaverne koordinerende planlægning, sagsbehandling og styring er kerneelementer for at bidrage til at rammesætte løsningen af ovennævnte opgaver i tæt koordination med sektionschefen og sektionens øvrige medarbejdere. For at skabe robusthed i sektionen kan opgaverne efter omstændighederne veksle mellem sektionens medarbejdere og opgaverne kan ligeledes løses i mindre planlægningsteams.

Specialoperationskommandoen er en fleksibel arbejdsplads, hvor der vil være mulighed for at tilrettelægge arbejdstid og evt. hjemmearbejde, når der er behov herfor. Specialoperationskommandoen støtter kompetenceudvikling og videreuddannelse, som der er gode muligheder for at gennemføre sideløbende med den daglige tjeneste.

Du kan forvente at indgå i en operativ funktion i det nationale specialoperationshovedkvarter og efter omstændighederne i en tilsvarende operativ funktion i multinational eller nordisk ramme.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn (M331), der gerne vil lære om eller uddybe dit kendskab til specialoperationer. Du må gerne have erfaring med koordination af opgaver i et dynamisk værnsfælles miljø, samt erfaringer inden for NATO operative planlægningsprocesser, herunder Comprehensive Operations Planning Directive (COPD).

Du besidder ambitionen om at udvikle dig selv i et trygt læringsmiljø for derigennem at bidrage til Specialoperationskommandoens høje faglige niveau i opgaveløsningen.

Du skal kunne samarbejde på flere niveauer og have forståelse for situationen ved de for-skellige enheder i Specialoperationskommandoen således, at du kan rådgive dem på en forståelig og imødekommende måde.

Du har således gode kompetencer inden for planlægning og styring af pålagte opgaver, samarbejde, samt fleksibilitet i forhold til opgaveprioriteringer i dagligdagen. Du formår selvstændigt at initiere nødvendige aktioner, når behovet opstår.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Christian Neerdal på tlf.: 728 57170 eller på mobil: 25556161. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2024 og vi planlægger at gennemføre ansættelsessamtaler medio uge 8.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet