BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores gode kolleger har valgt at gå på efterløn, så nu har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske lægesekretærgruppe.
Stillingen er fysisk placeret på Aalborg Universitetshospital, matrikel Syd (Hobrovej, Aalborg).
På Billeddiagnostisk Afdeling skriver vi ikke journalnotater, da vi har fuldintegreret talegenkendelse, vi har til gengæld mange andre varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Du vil blive en del af et tværgående team, som hjælper med de forskelligartede opgaver, hvor du med tiden får lov at prøve kræfter med stort set alt inden for den lægesekretærfaglige palette – så trives du som generalist, vil stillingen helt sikkert være noget for dig!
Vi har sekretærbemanding fra kl. 07.00-22.00, og du skal forvente en hverdags-aftenvagt i vores reception ca. hver 3-4. uge. Herudover er vi meget fleksible ift. arbejdstiderne, som du selv er med til at planlægge.
Vi prioriterer en grundig oplæring, og du vil også få en mentor, som vil hjælpe dig med at komme godt på plads. Hos os er tonen uformel, arbejdsmiljøet i højsæde og kollegerne i top – vi tør næsten godt garantere, at du ikke finder bedre kolleger andre steder.
Om os
Radiologisk Afdeling er en stor og kompleks afdeling med funktioner i Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø. Vi udfører hvert år ca. 285.000 undersøgelser og er en vigtig del af den samlede udredning og behandling for mange patienter på Aalborg Universitetshospital. Lægesekretærgruppen består af ca. 50 sekretærer og 1 AC-fuldmægtig.
Vi forventer, at du
- er fagligt dygtig og har en god forståelse for IT-systemerne
- motiveres af at løse opgaver til gavn for patienterne og det tværfaglige samarbejde
- er løsningsorienteret og er god til at prioritere dine opgaver
- har en positiv indstilling til forandringer
- kan arbejde selvstændigt, har overblik og lyst til at sætte dig ind i nye områder
- er stabil, ansvarsbevidst og en god kollega
Vi håber, at du
- er uddannet lægesekretær
Vi tilbyder
- et afvekslende og spændende job med en bred vifte af opgaver i et fagligt engageret miljø
- stor selvstændighed i arbejdet
- tæt samarbejde med både sekretærer og andre faggrupper
- et job med mulighed for faglig udvikling
- medindflydelse på arbejdstid
- et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæden vægtes højt
- mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
- de bedste kolleger
Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores afdeling – vi glæder os til at møde dig.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid, og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 01.10.23 – gerne før.
Der er ansøgningsfrist søndag d. 13. august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 21. august 2023.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via www.rn.dk/job.
Ansøgninger fremsendt på anden vis vil ikke komme i betragtning.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte ledende lægesekretær Annie Vestergaard Michaelsen på mail annie.michaelsen@rn.dk eller tlf.: 22 68 11 21.
Du kan læse mere om Aalborg Universitetshospital og Radiologisk Afdeling på https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/radiologisk-afdeling
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=5b10a267-5e56-40ce-ac18-63823fb6116b
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858074