Stabs- og kontorhjælper til J1 ved Specialoperationskommandoen i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at blive del af et stærkt værnsfælles fællesskab ved Specialoperationskommandoen i Aalborg? Vi søger en stabs- og kontorhjælper til vores Administrationssektion J1. Du skal være motiveret for tjeneste ved en stab, hvor du tillige med de daglige J1 opgaver, også skal kunne varetage et operativt stabshjælpervirke.



Om os

Specialoperationskommandoen er en nyere organisation, som består af en Kommandostab, Jægerkorpset inklusive Siriuspatruljen samt Frømandskorpset. Vi blev etableret med henblik på at styrke og øge Danmarks specialoperationskapaciteter. Danske specialoperationskapaciteter bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.

Kommandostaben er bosiddende på Flyvestation Aalborg.

J1 løser administrative myndighedsopgaver og indgår tillige i kommandostabens operative virke. J1 er kendetegnet ved tillid, frihed under ansvar og et krav om, at arbejde systematisk og struktureret. J1 vil være anerkendt for at levere produkter af høj kvalitet til tiden.

Hverdagen er præget af et dynamisk arbejdsmiljø og et højt tempo. Omgangstonen er fri og uformel, og vi lægger vægt på et godt samarbejde med alle vores kolleger.



Om stillingen

Som stabshjælper omfatter dine opgaver bl.a. støtte i forbindelse med operative opgaver, generel praktisk stabshjælperstøtte til staben f.eks. ved håndtering af pas, beredskabskontanter, bemanding af beredskaber, krypto, struktur, indkommandering og afregning af reserven, indkøbsrekvisitioner, praktisk støtte med møder, workshops etc. Hertil er der koordinering med eksterne leverandører, herunder LITS, kantinen, indkvartering og civile leverandører. Du skal endvidere forudse, at indgå i en turnusordning, som kører for chefen for Specialoperationskommandoen.

J1 opgaveporteføljen er fortsat under udvikling, så du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaver og processer.


Om dig

Du skal have gennemgået og bestået en af Forsvarets grunduddannelser. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra udsendelse i internationale operationer og tidligere har forrettet tjeneste i en stab.

Vi ser gerne, at du er en erfaren M112 eller M113 og at du, hvis relevant, er villig til at underskrive en uddannelsesaftale med henblik på gennemførelse af korporaluddannelse.

Du skal have godt kendskab de lokalt placerede funktionelle tjenester og til de ydelser de tilbyder. Det er en fordel at du har et godt kendskab til DeMars, enten inden for administration eller forsyningstjeneste. Du skal som minimum have kørekort kategori B.

Du skal kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver, og du kan lide at yde god service til dine kollegaer i hele staben. I J1 går tingene stærkt og du skal være fleksibel hvad angår arbejdstid og rejser. Du vil i jobbet skulle kommunikere med chefer og kollegaer på alle niveauer.

Vi forventer, at du er præcis, hjælpsom, fleksibel, loyal, korrekt i din fremtoning og udviser diskretion samt har en god situationsfornemmelse. Du har let til smil, forstår og respekterer andres forskelligheder samt bidrager til at fremme gode samarbejdsrelationer.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en konstabel/overkonstabel/overkonstabel af 1. grad/korporal med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ Jan Bjerre Holst på telefon 20 64 64 45.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 21. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. marts 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SOKOM
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960975

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet