BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig oversergent til stillingen som stabsbefalingsmand, forsyner og kontorleder i vores Administrationssektion (J1) ved Specialoperationskommandoen.
Om os
Specialoperationskommandoen (SOKOM) er den overordnede kommando for Danmarks specialoperationsstyrker, Jægerkorpset med Siriuspatruljen og Frømandskorpset.
Specialoperationskommandoen og de to specialoperationskorps støttes i flere sammenhænge af Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt Arktisk Kommando og samarbejder med eksterne partnere i både Danmark og udlandet. Opgaveløsningen er karakteriseret ved uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og alternativ styrkeanvendelse.
Specialoperationskommandoen blev oprettet i 2015 og er placeret på Flyvestation Aalborg.
Administrationssektionen (J1) leverer administrativ støtte til SOKOM stab samt Jægerkorpset og Frømandskorpset.
Vi har en uformel omgangstone, hvor samarbejde, humor i hverdagen og et godt socialt sammenhold skaber grundlag for at håndtere hverdagens mangeartede udfordringer.
Om stillingen
Du vil blive kontorleder af det ene af to kontorer i J1 sektionen ved staben for Specialoperationskommandoen. Kontoret omfatter fire medarbejdere inklusive dig selv. Arbejdsopgaverne spænder fra forsyning og administration af stabens 60 medarbejdere til forberedende sagsbehandling i relation til hele kommandoområdet.
J1-sektionen omfatter chef, næstkommanderende og to kontorer.
Din opgave bliver at drive forsyningstjenesten og administrationen af staben. Du skal desuden forvente at indgå i faglig sparring samt at agere som repræsentant for sektionen i udvalgte arbejdsgrupper.
Derudover skal du forvente at bidrage til den bredere NIV-II sagsbehandling i sektionen og håndtere sager af både individuel og generel karakter inden for det administrative område.
Du skal i stillingen fungere som forsyner og vil desuden kunne udvikle egne evner inden for personeladministration.
Du vil i stillingen opleve en stor grad af frihed under ansvar inden for tildelte opgaver, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt samt at nytænke og udvikle eksisterende arbejdsgange og processer.
Om dig
Vi ser gerne at du fremstår som en rollemodel og er en erfaren mellemleder, der allerede har gjort nogle års tjeneste som udnævnt oversergent.
Du har godt greb om opgaven som forsyner og har ambitioner om at udvikle dine evner inden for den personeladministrative søjle.
Du har endvidere et godt kendskab til Forsvarets IT systemer, specielt DeMars og eventuelt WorkZone.
Du skal selvstændigt kunne varetage den forberedende sagsbehandling på varierede sagsområder, der kræver faglig viden, og i den forbindelse kunne udtrykke dig let og forståeligt på skrift.
Du arbejder effektivt og målrettet, forstår at prioritere dine arbejdsopgaver og kan overholde deadlines. Da du vil få en stor berøringsflade, er det vigtigt at du besidder gode samarbejdsevner og bidrager med en høj faglighed, ligesom du i det daglige skal kunne bevare overblikket i pressede situationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for J1, major Jan Bjerre Holst på tlf.: 728 57118.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 18. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM Specialoperationskommandoen
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej , 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979940