Studentermedhjælp til indskrivningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for biler, og kunne du tænke dig et studiejob, hvor du får mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med bilbranchen? - så har du nu mulighed for at blive del af et moderne bilhus, hvor kundeservice og høj kvalitet er i centrum. 

KUNDEMODTAGELSE I SÆRKLASSE 

Hos Bayern AutoGroup Aalborg søger vi en studentermedhjælper til indskrivningen, som skal være med til at sikre den bedste kundeservice til vores kunder. Som studentermedhjælper i indskrivningen skal du sikre, at vores kunder altid får en smilende og imødekommende velkomst i forretningen. Du vil blive det første kontaktpunkt for vores kunder og bliver dermed ansvarlig for at sikre et positivt førstehåndsindtryk. Dine primære arbejdsopgaver vil desuden bestå af håndtering af kundehenvendelser både i forretningen og telefonisk, mindre administrative opgaver samt vask og klargøring af udlejningsbiler. Du indgår i et team af tre studentermedhjælpere i receptionen, hvor det forventes, at du kan arbejde 6-8 timer pr. uge i tidsrummet kl. 15.30-17.30 i hverdagene. 

UDADVENDT & SERVICEMINDED 

Som en del af indskrivningen er det essentielt, at du er udadvendt, serviceminded og ansvarsbevidst. Du har forventeligt stor interesse for god kundeservice og besidder gerne tidligere erfaring hermed. Vigtigst er, at du kan arbejde selvstændigt, kan tage initiativ og hjælpe til, når der er brug for det samt er fleksibel i henhold til varierende arbejdstider. 

ER DU INTERESSERET? 

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte værkstedschef, Per Holm Diez, på tlf. 5232 8785. 

DIN NYE ARBEJDSPLADS 

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW & MINI entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i vores forretning i Aalborg, hvor du vil blive del af et bilhus med dygtige og engagerede kolleger, der alle ser frem til at tage godt imod dig. 

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup Aalborg A/S bliver du desuden del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed & integritet, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bayern AutoGroup Aalborg A/S, Jyllandsgade, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/s2a6f0/bayern-autogroup-as/77dmhh/studentermedhjalp-til-indskrivningen

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883725

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet