TECHCOLLEGE søger faglærer til mekanikeruddannelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi savner en entusiastisk kollega på mekanikeruddannelsen. Evner du at motivere og inspirere fremtidens mekanikere? Og er du en frisk og teknisk dygtig mekaniker, som også kan undervise?

Så læs videre…

TECHCOLLEGE søger en velkvalificeret og engageret faglærer til mekanikeruddannelsen, der har lyst til at være en del af vores team. Vi søger en faglærer med relevant erhvervserfaring, som har lysten til at lære fra sig, en solid teknisk viden og lyst til at arbejde med unge mennesker.

Du kan godt søge jobbet, selvom du ikke har arbejdet med uddannelse før. Det vigtigste er, at du har en baggrund med erfaring i mekanikerjobbet og, at du har aktuel viden fra det private arbejdsmarked. Branchen er i en rivende udvikling, og der er brug for kræfter, der er nysgerrige på udviklingen.

Jobprofil
Som faglærer vil dit primære arbejdsområde være at undervise på hovedforløbet. Du skal arbejde sammen med eleverne med henblik på at udvikle deres selvstændighed, modenhed og især faglighed. Du vil indgå i et undervisningsteam, hvor planlægning og udvikling af uddannelsen løbende finder sted i samarbejde med dine kolleger.

Hvem er du?

  • Du har grundlæggende erfaring fra mekanikerbranchen.
  • Du er fagligt dygtig og har lyst til at lære fra dig.
  • Du ser potentialer i alle og sætter elevernes læring og udvikling i centrum.
  • Du kan godt lide at skabe positive relationer til unge mennesker.
  • Du har gåpåmod, gode samarbejdsevner og vil bidrage aktivt til udviklingen af mekanikeruddannelsen på TECHCOLLEGE.
  • Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden – og er fleksibel, når opgaveløsningen kræver det.
  • Det ville være en fordel hvis du kan undervise i grundfag som fx dansk, matematik, fysik eller engelsk.
  • Det ville være en fordel hvis du har pædagogisk diplomuddannelse, anden pædagogisk baggrund eller pædagogisk interesse.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et spændende og udviklende job. Du vil få faglige udfordringer i et dynamisk, tværfagligt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor du er omgivet af engagerede og kompetente kolleger. Vi har indgået et samarbejde med forhandlerforeningerne fra Ford, Citroën, Peugeot og Opel, hvilket giver gode samarbejdsmuligheder samt viden om den allernyeste udvikling i branchen. Vi har en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone og ses ofte til sociale arrangementer. Vores elever har forskellige baggrunde og fagligheder, hvilket skaber liv på skolen og giver jobbet en ekstra dimension. Da det er et krav, for at kunne undervise på en erhvervsskole, at man har en pædagogisk diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller tilsvarende, vil vi tilbyde uddannelsen som et led i din ansættelse, såfremt du ikke har den.

Ansættelse
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Tiltrædelse
Der er tale om 1 stilling og vi vil gerne have stillingen besat den 1. august 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 21. juni 2023.

For de kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, holdes 2. samtalerunde inkl. personprofil onsdag den 28. juni 2023.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan oplysninger fås ved henvendelse til uddannelsesleder Jakob Pilgaard på mobil 25 38 88 10

Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingerne via TECHCOLLEGEs hjemmeside under ’Ledige stillinger’. Send din ansøgning og dit CV senest tirsdag den 13. juni 2023 kl. 12:00.

https://techcollege.dk/kontakt/ledige-stillinger/

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=tcaa&JobNoticeId=904

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835469

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet