BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som en del af den nye ledelsesorganisering i Region Nordjylland opslås en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge på Afdeling for Hud- og Kønssygdomme, Aalborg Universitetshospital. Stillingen ønsket besat fra 1.10. eller snarest herefter.
Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme er nyoprettet ved Aalborg Universitetshospital, og er den eneste dermatologiske afdeling i Region Nordjylland. Afdelingen er beliggende i nyindrettede lokaler og er fortsat under opbygning. Der er således i denne stilling gode muligheder for at sætte sit præg på udviklingen af dermatologien i Region Nordjylland.
Om afdelingen
Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme er den eneste dermatologiske specialafdeling i Region Nordjylland. Specialets opgaver er fastlagt i Sundhedsstyrelsens specialevejledning for dermatologi. Afdelingen varetager aktuelt udredning, opfølgning og behandling indenfor alle specialets hoved- og regionsfunktioner.
Der foregår i specialet en betydende forskningsaktivitet, og afdelingen er en del af Videncenter For Hudkræft (vfhk.org).
Afdelingen består udover den kliniske del også af en dermatologisk forskningsenhed, med aktuelt en forskningsansvarlig overlæge, 2 adjungerede professorer, en post doc og en ph.d.-studerende tilknyttet.
Afdelingen består i skrivende stund af 6 speciallæger, heraf en cheflæge, en specialeansvarlig overlæge og en forskningsansvarlig overlæge, 7 reservelæger, 12 sygeplejersker, en chefsygeplejerske, 6 sekretærer og en ledende lægesekretær.
Der er p.t. ingen sengeafdeling eller vagtforpligtelse forbundet med stillingen, men ansøger skal påregne at indgå i vagtordning på sigt.
Kvalifikationer
Du skal være speciallæge i dermato-venerologi, og der vil blive lagt vægt på din motivation til at være en del af et team i en opbygningsfase. Det forventes, at du har en betydelig og bred klinisk erfaring indenfor det dermato-venerologiske område. Der lægges vægt på, at du vil bidrage med visioner for specialet og afdelingen, og at du er motiveret for at deltage aktivt i udviklingen af nye og innovative arbejdsgange.
Det er vigtigt, at du har evner og lysten til at varetage det tværfaglige patientforløb og hele tiden har fokus på hele patienten.
Du forventes at have en bred klinisk erfaring samt have specialkompetencer på højt fagligt niveau inden for dine særlige faglige interesseområder. Du skal kunne træffe beslutninger, samt udvise gode evner for planlægning og arbejde projektorienteret med gennemslagskraft.
Du får som overlæge det daglige ledelsesmæssige ansvar for et eller flere fagområder efter nærmere aftale, herunder ansvaret for at opbygge, udvikle og drive fagområdet frem i henhold til nationale og/eller internationale standarder.
Du har ikke et formaliseret personaleansvar, men kan have uddelegeret ledelsesansvar på dagen.
Som overlæge medvirker du til, at hospitalet kan leve op til krav i forhold til kvalitet, tilgængelighed, leveringsfrister og effektivitet. Du har derfor et ledelsesmæssigt ansvar i forhold til at sikre hensigtsmæssige patientforløb og derigennem medvirke til en rational organisering og drift af hele afdelingen.
Du skal deltage i afdelingens kliniske arbejde, kunne undervise og udvikle nye arbejdsmetoder samt deltage i konferencer med vores samarbejdspartnere.
Som overlæge skal du kunne fungere som supervisor og vejleder for yngre læger.
Som uddannelsesansvarlig overlæge er du, sammen med afdelingsledelsen, ansvarlig for at sikre et godt uddannelsesmiljø og skabe muligheder for et højt læringsudbytte, herunder udarbejde strategi og visioner for uddannelsesområdet.
Du skal vægte det gode arbejdsmiljø for hele afdelingen og være med til at sikre tværfagligheden i afdelingen.
Dine opgaver som uddannelsesansvarlig overlæge er defineret i stillingens funktionsbeskrivelse Funktionsbeskrivelse uddannelsesansvarlig overlæge (rn.dk) og omfatter bl.a. at sikre, at afdelingen tilbyder uddannelse inden for alle områder, hvor den kan og bør tilbyde kompetenceudvikling for yngre læger.
Du har ansvaret for, at der implementeres lærings- og evalueringsmetoder, der er relevante for afdelingens uddannelsesfunktion, og at de kliniske vejledere er uddannede og opdaterede i forhold til at varetage deres vejlederopgaver.
Du har ansvaret for, at der følges op på evaluering af afdelingen såvel fra de yngre læger som fra inspektorordningen
Vi vægter uddannelsesmiljøet højt. Vi varetager uddannelse af yngre læger i dermato-venerologiske introduktionsstillinger, og har planer om snarest muligt at oprette hoveduddannelsesforløb på afdelingen, en proces du forventes at facilitere i samarbejde med afdelingsledelsen.
Vi har stort fokus på, at yngre kolleger får relevant oplæring samt de nødvendige sparringsmuligheder for at dygtiggøre sig. Vi forventer således, at du vil bidrage til et godt uddannelsesmiljø for alle faggrupper på afdelingen, og at du, i dit kliniske arbejde, fungerer som rollemodel for yngre kolleger.
Vi har fokus på det gode sammenhængende patientforløb, og vi lægger vægt på, at du er imødekommende som person, har gode kommunikative evner og er parat til at indgå i -og videreudvikle tværfaglige og tværspeciale samarbejder.
Du skal kunne navigere i en hverdag, der nogle gange er uforudsigelig, og hvor mange arbejdsgange vil forandres over tid, men hvor vi respekterer hinanden og mødes i åben og løsningsorienteret dialog.
Vi tilbyder:
Ansættelse på en dynamisk og innovativ afdeling, hvor vi vægter arbejdsmiljøet og tværfagligheden højt.
Vi arbejder i teams, hvor alle bidrager til udviklingen indenfor de enkelte subspecialer.
Det kliniske arbejde foregår for nuværende udelukkende i dagtid og består indtil videre af ambulatoriearbejde og tilsyn på indlagte patienter på sygehusets øvrige afdelinger. Dine primære kliniske funktioner aftales nærmere i forbindelse med ansættelse, men det forventes, at du har bred klinisk erfaring og kan varetage et bredt udsnit af dermatologiske patienter, samt fungere som supervisor for yngre læger og sygeplejersker.
Du vil efter nærmere aftale få allokeret administrativ tid til at kunne varetage de forpligtelser, der følger med stillingen, og afhængig af dine kvalifikationer vil du blive tilbudt opkvalificering af dine kompetencer både ledelses- og uddannelsesmæssigt, således du holdes ajour med udviklingen i videreuddannelsen inden for specialet og generelt, samt kan varetage den ledelsesforpligtelse der ligger i stillingen som overlæge.
Ovenstående stillings/funktionsbeskrivelse er gældende på ansættelsestidspunktet. Løbende ændringer af dine funktioner vil blive foretaget ved gensidig aftale mellem dig og afdelingsledelsen.
Der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. En del af skemaet skal udfyldes af ansøger. Skemaet kan hentes her: www.kompetenceskema.rn.dk.
Løn- og ansættelses forhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan disse rettes til cheflæge, ph.d. Maiken Glud Dalager på mail m.dalager@rn.dk eller telefon 97 66 66 60.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=15adcb75-a732-494f-9eb0-49e70b0216a1
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865025