Vi søger fagligt stærke kolleger til økonomistyring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du skrap til økonomistyring, og har du lyst til at arbejde med tal og analyse? Evner du at formidle komplekse økonomiske problemstillinger, og vil du være med til at bidrage til en sammenhængende styring i Motorstyrelsen? Så er du måske en af vores nye kollegaer.

Vi søger to controllere til direktionssekretariatet i Motorstyrelsen. Du har flair for tal og analyse, en skarp pen og lyst til opgaver inden for både økonomistyring, økonomiske analyser og finansiel risikostyring.

Lidt om os
Vi har til opgave at sikre en sammenhængende økonomistyring for Motorstyrelsens organisation. I dagligdagen arbejder vi med faglig betjening af Motorstyrelsens øverste ledelse med fokus på at udfærdige fyldestgørende og dækkende økonomiske og styringsmæssige beslutningsoplæg. Dertil har vi et tæt samarbejde med Skatteministeriets departement.

Direktionssekretariatet består af 13 medarbejdere som blandt andet arbejder med økonomi, direktions- og departementsbetjening, presse og HR. Som medarbejder vil du kunne se frem til at arbejde i et rummeligt, ambitiøst og uformelt kontor med gode personaleforhold. Her kan vi tilbyde komplekse faglige opgaver og et godt kollegaskab.

Dine arbejdsopgaver
Du vil hos os få et job i et spændende og fagligt miljø med engagerede kolleger, hvor du får erfaring med den centrale styring i en politisk styret organisation. Du skal være med til at sikre en effektiv og sammenhængende økonomistyring, og du vil få opgaver, som bl.a. omfatter:

  • Finansiel controlling, herunder løbende budget- og udgiftsopfølgning
  • Udvikling og effektivisering af den samlede økonomistyring i Motorstyrelsen, herunder udvikling af et solidt datagrundlag, automatisering af ledelsesrapportering, lønsumsstyring mv.
  • Vejlede, støtte og udfordre de budgetansvarlige ift. økonomistyringen
  • Bidrage til Motorstyrelsens input til finansloven
  • Vurdering og effektivisering af forretningsgange
For at lykkes i stillingen skal du have lyst og evne til at opbygge tillidsfulde relationer med ledergruppen og direktionen.

Økonom med evnen til at formidle komplekse økonomiske problemstillinger
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk eller samfundsvidenskabelig videregående uddannelse, fx cand.merc. eller cand.oecon. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra fx en statslig styrelse og med offentlig økonomistyring, men nyuddannede vil også kunne komme i betragtning.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er detaljeorienteret og ansvarsbevidst
  • kan opbygge tillidsfulde relationer med samarbejdspartnere
  • arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver
  • er talstærk og god til Excel og dataanalyse
Vi leder efter dig, der er interesseret i fortsat at udvikle og dygtiggøre dig, da det er noget vi har fokus på. Du vil både i opstarten og løbende være tilknyttet gode kollegaer, som du kan sparre med, og hvor I hjælper og lærer af hinanden. Faglighed er en stor værdi i Motorstyrelsen, og vi arbejder løbende med både internt og eksternt at dygtiggøre os i vores økonomifaglighed.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift via linket ”Søg stillingen” senest den 6. august 2023.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lykke Guldbrandt. Send en sms på tlf. 72 37 96 50, hvorefter Lykke ringer dig op hurtigst muligt.

Vi vil muligvis gennemføre en test eller bede dig løse en case som led i ansættelsesprocessen og du vil blive bedt om at aflevere en straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170550&DepartmentId=9409&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872755

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet