BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du samarbejde og lede med overblik og nærhed, og vil du gøre en forskel for de sundhedsprofessionelle på regionens sygehuse og de nordjyske borgere? Så har vi et både spændende og meningsfuldt job som vicekontorchef til dig.
Dit arbejdsområde bliver hospitalernes elektroniske patientjournal NordEPJ, og du bliver leder for cirka 20 engagerede og højt specialiserede medarbejdere. Som leder i Digitalisering og IT bliver du en del af et stort fællesskab, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden, og hvor der er plads til en god balance mellem arbejde og privatliv.
Opgaven:
Som vicekontorchef vil du blive ansvarlig for den daglige ledelse af cirka 20 medarbejdere i området. Vi ønsker en leder, som vægter personaleledelse højt og bidrager til en positiv arbejdsatmosfære, hvor medarbejdernes færdigheder og kompetencer udvikles. Så vi er på udkig efter en leder, som er nærværende og udadvendt og kan skabe en kultur præget af videndeling, samarbejde og dialog, hvor alle bidrager til områdets succes.
Du skal være med til at sikre professionel drift og systemforvaltning af de tjenester og systemer, der indgår i NordEPJ-området. Udviklingen af patientjournalen sker i tæt samarbejde med sundhedsprofessionelle og -ledelser på regionens sygehuse samt med øvrige samarbejdspartnere og leverandører. Derfor skal du trives med at koordinere mange kontakter og forskellige interesser og kunne opbygge gode relationer og finde fælles løsninger gennem stærke samarbejdsevner.
Du bliver ansvarlig for at lede og organisere områdets daglige drift, herunder ressourceallokering og opgavestyring i tæt samarbejde med en af dine vicekontorchefskolleger, som ligeledes har NordEPJ som ansvarsområde. På grund af områdets faglige bredde og kompleksitet sammenholdt med den forventede værdiskabelse der skal skabes på regionens sygehuse og de nordjyske borgere, er der behov for at opdele det i to ledelsesansvarsområder, hvilket kræver tilstedeværelsen af to vicekontorchefer, som sammen sikrer det nødvendige ledelsesfokus på personale- og faglig ledelse.
Du vil få forskellige ledelsesopgaver og skal kunne håndtere et ledelsesrum, hvor du håndterer både strategiske, taktiske og operationelle udfordringer. Der bliver mange opgaver at jonglere med, og nogle med betydelig politisk bevågenhed, ligesom du vil deltage i regionale og fællesregionale styregrupper.
Du vil blive en del af ledelsesteamet i kontoret "Den kliniske og administrative IT-Arbejdsplads", hvor der er en kontorchef og fire vicekontorchefer. Derudover vil du også være en del i det samlede ledelsesteam for Digitalisering og IT, hvor du får mulighed for at samarbejde med de øvrige områder og bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af Digitalisering og IT samt i hele regionen.
Om dig:
Vi lægger vægt på:
- Motiveret for ledelse: Du har tidligere haft en koordinerende eller ledende rolle med at organisere den daglige drift, herunder ressourceallokering, opgavestyring og prioritering.
- Erfaring med personaleledelse: Du har tidligere haft ansvar for at lede og motivere medarbejdere. Du er i stand til at skabe en positiv arbejdsatmosfære og udvikle medarbejdernes færdigheder og kompetencer.
- Evnen til tydelig kommunikation, som skaber opbakning internt og eksternt: Du er dialogsøgende og kan kommunikere klart og tydeligt.
- Kendskab til sundhedsområdet: Du har kendskab til sundhedssektoren og forstår de udfordringer og muligheder, der er forbundet med arbejdet inden for sundheds-it.
Et job med masser af potentiale, udfordringer og mulighed for at gøre en forskel for både medarbejdere, kliniske kolleger og de nordjyske borgere og patienter. Du vil få en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver i et højt fagligt miljø, som hele tiden er i bevægelse og følger med udviklingen på området.
En god støtte i opstarten med mentorforløb ved erfaren lederkollega.
Du vil få gode muligheder for faglig og personlig udvikling og et læringsmiljø med mange forskellige faglige kompetencer. Vi har en uformel omgangstone med plads til humor, højt til loftet og med mulighed for hele tiden at blive både klogere og dygtigere.
I Digitalisering og IT vægter vi portefølje- og opgavestyring højt for at sikre effektivitet og målrettethed i vores arbejde. Vi anvender anerkendte metoder og værktøjer til at strukturere og prioritere projekter og opgaver. Vi anvender agile principper til at planlægge og eksekvere vores arbejde i sprintperioder. Dette giver os mulighed for at tilpasse vores indsats løbende og levere værdi til vores interessenter.
Region Nordjylland er en arbejdsplads med plads til livet, og vores samarbejde er baseret på fire ITOP-værdier, Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Det er også på den måde vi sikrer, at de nordjyske borgere er i gode hænder.
Vil du vide mere?
Så kan du besøge vores LinkedIn-side: LinkedIn-side for Digitalisering og IT i Region Nordjylland og høre en leder fortælle om sit arbejde. Her kan du få indblik i vores arbejde, vores medarbejdere og vores ambitioner inden for digitalisering og IT i sundhedssektoren. Du kan også møde nogle af medarbejderne i Digitalisering og IT på regionens hjemmeside.
Du er også meget velkommen til at kontakte kontorchef Anne Bøttcher Videsen på telefonnummer 22421613 eller via e-mail på anne.boettcher@rn.dk. (træffes ikke i uge 29). Alle henvendelser behandles fortroligt.
Det praktiske:
Du vil blive ansat i Digitalisering og IT, som har til huse på Hadsundvej 190, 9000 Aalborg.
Tiltrædelse er planlagt til den 1. oktober 2023 eller efter nærmere aftale.
Der er ansøgningsfrist den 14. august, og vi forventer at afholde samtaler den 22. august samt eventuelt anden samtale senere i samme uge.
Løn og ansættelsesvilkår vil blive fastsat i henhold til gældende overenskomst.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hadsundvej 190, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=82e7e468-ab71-4a82-b8c7-47e8b0fcfb83
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873986