Vicerektor til Handelsgymnasiet Aalborg, Turøgade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aalborg Handelsgymnasium er Aalborgs største gymnasium. Vi er fordelt på to afdelinger - Saxogade og Turøgade - hvor der til sammen går ca. 1.700 elever. Handelsgymnasiet er en del af Aalborg Handelsskole, som foruden gymnasiet også består af flere erhvervsuddannelser samt en kursus/-efteruddannelsesafdeling. 

I 2025 kan Aalborg Handelsskole fejre 150-års jubilæum, så vi er en skole med lange og stolte traditioner. Men vi er også en skole, hvor der er plads til nytænkning og fornyelse. På vores HHX-afdeling i Turøgade findes et mangfoldigt udbud af fag og faglige aktiviteter - også uden for almindelig skoletid. Vores kommende vicerektor vil blive en central figur ift. videreudvikling af Turøgade, så afdelingen fortsat er et attraktivt uddannelsesvalg for unge, der ønsker en erhvervsgymnasial studentereksamen. 
 

OM STILLINGEN

Som vicerektor på HHX vil du komme til at indgå i den samlede ledelse for Aalborg Handelsskole, hvor du vil referere ind til skolens uddannelsesdirektør. I Turøgade har vi ca. 1.100 elever og 92 medarbejdere, heraf ca. 80 undervisere. Ledelsen i Turøgade består af rektor, vicerektor samt uddannelsesdirektøren. 

Stillingen har i overskrifter følgende indhold:

  • Pædagogisk ledelse - udvikling af undervisningen og underviserrollen
  • Personaleledelse 
  • Ressourceledelse, rekruttering og økonomi
  • Fastholdelse og nyetablering af partnerskaber med virksomheder, folkeskoler, UU-centre og andre relevante samarbejdspartnere
  • Fremme skolemiljøet - udvikling af et godt og sundt ungdomsliv, der fremmer faglighed og fællesskab
  • Bidrage til opstilling af strategiske mål og indfrielse heraf
  • Styre og koordinere internt og eksternt (myndighedskrav, lovgivning mv.)
     

OM DIG
Det er vigtigt for dig, at eleverne får de bedst mulige forudsætninger for at udvikle sig fagligt såvel som socialt samtidig med, at de har en god hverdag, mens de går hos os. Du ved, at det kræver en tæt og god dialog med underviserne at nå i mål hermed. Du besidder en naturlig autoritet og har lyst og evne til at lede. Du arbejder struktureret og effektivt, er vedholdende og god til at inspirere.

 

KVALIFIKATIONER

  • Du har grundigt kendskab til uddannelsesverdenen, gerne ungdomsuddannelser.
  • Du har indgående kendskab og gerne erfaring med pædagogik, planlægning, økonomi og ledelse
  • Du har fokus på elevernes læring og faglige udvikling samt kvalitetssikringen heraf
  • Du har undervisningserfaring og pædagogikum. 
  • Du er god til at opbygge relationer og skabe en konstruktiv kommunikation
  • Du har en anerkendende tilgang til personaleledelse med respekt for forskelligheder
  • Du tager ansvar for afdelingens økonomiske dispositioner
  • Erfaring fra erhvervslivet eller et tæt samarbejde med erhvervslivet vil være en fordel, men er ikke et krav. 


VI KAN TILBYDE
Vi tilbyder dig at blive en del af en anerkendt og nytænkende uddannelsesorganisation med mange spændende aktiviteter, og hvor vi lægger vægt på at udfordre vores elever med den nyeste viden. Stillingen som vicerektor rummer desuden et stort potentiale for personlig og faglig udvikling samt en unik mulighed for at kunne påvirke og præge de merkantile ungdomsuddannelser i de kommende år.


INFORMATION
Få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til uddannelsesdirektør Charlotte Koldsø på tlf. 27105956. Endvidere henvises til skolens hjemmeside www.ah.dk, hvor du kan læse mere om den merkantile studentereksamen.

TILTRÆDELSE
1. oktober 2023

LØN OG ØVRIGE VILKÅR
Forventet lønniveau er ca. 780.000 kr. inkl. pension mv. afhængig af din erfaring og kompetencer. 
 
Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

ANSØGNING
Send din ansøgning sammen med relevante bilag senest mandag den 14. august 2023 

Første samtale afholdes fredag den 18. august 2023. Anden samtale foregår fredag den 25. august 2023, hvor også Mercuri Urval vil deltage. Der afholdes test mellem første og anden samtale.

OM AALBORG HANDELSSKOLE
Aalborg Handelsskole er en stor uddannelsesvirksomhed, hvor der er rum til at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Som ny medarbejder vil du opleve en tryg start med bl.a. et introduktionsforløb, hvor du lærer din nye arbejdsplads og opgaver at kende. Selve rekrutteringsprocessen er veltilrettelagt med nedsættelse af ansættelsesudvalg, dokumentation af børneattest og evt. indhentning af referencer fra tidligere samarbejdspartnere m.v. Løn- og ansættelsesvilkår er efter statens overenskomster og aftaler.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Handelsskole, Turøgade 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ah.career.emply.com/ad/vicerektor-til-handelsgymnasiet-aalborg-turogade/lyg5xa/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872564

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet