Videnscenter for Velfærdsteknologi søger en bæredygtighedskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til at udvikle og implementere bæredygtighed i uddannelserne på Danmarks social- og sundhedsskoler

Gør landets social- og sundhedsskoler mere bæredygtige
Videncenter for Velfærdsteknologi i Øst- og Vestdanmark har fra 2022 fået bæredygtighed og grøn omstilling som et nyt indsatsområde. Øget bæredygtighed skal tydeliggøres på erhvervsuddannelserne, og social- og sundhedsskolerne skal bidrage til bæredygtighedsdagsordenen ved udvikling og forankring af viden og kompetencer målrettet social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk assistentuddannelse.

Da bæredygtighedskonsulenten i Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark skal på barsel, søger vi en kandidat, der kan varetage opgaverne i mellemtiden. Vi er godt i gang med at gøre videnscenteret til et kraftcenter for viden og spændende aktiviteter, og som kan løfte bæredygtighed ind i uddannelserne på landets social- og sundhedsskoler.

I stillingen som bæredygtighedskonsulent skal du være med til at procesfacilitere, skabe og gennemføre spændende uddannelsesforløb og materialer til undervisere, elever og medarbejdere i social- og sundhedssektoren, såvel som at stå i spidsen for et nationalt team af bæredygtighedskoordinatorer. For at løse opgaverne er du god til at skabe overblik og styre processer ved at have gode digitale kompetencer, administrative evner og et smil på læben.

Spændende teamsamarbejde med mulighed for at læring og udvikling
Ud over din nysgerrighed inden for bæredygtighed og uddannelse, er du god til at samarbejde med mange interessenter. Du skal kunne samle gode kræfter om projekter, og du formår at involvere både interne og eksterne parter.

Til dagligt kommer du til at arbejde tæt sammen med bæredygtighedskonsulenten fra Videnscenter for Velfærdsteknologi Østdanmark, der fysisk holder til i København. I vil typisk i løbet af ugen koordinere om at løse daglige opgaver i fællesskab. Til sammen er I de uformelle drivkræfter for et team på cirka 13 bæredygtighedskoordinatorer på tværs af landet, der arbejder særligt med bæredygtighed og verdensmål for og på landets 14 social- og sundhedsskoler.

Samlet indgår du, som ansat hos videncentret, i et nationalt arbejdsfællesskab af ca. 30 medarbejdere, der hver dag arbejder med uddannelse, opkvalificering, digitalt undervisningsmateriale, velfærdsteknologi og bæredygtighed.

Når projekter skal udvikles og gennemføres på skolerne, får du en særlig rolle i at koordinere med ledere, undervisere og elever, og du kommer til at inddrage eksterne partnere i f.eks. kommuner og på andre vidensinstitutioner i projekterne.

En del af jobbet er internt at sørge for, at teamet af bæredygtighedskoordinatorer får gode arbejdsrammer og understøttes, får fremsendt dagsordener og referater, og ikke mindst motiveres og inspireres til at udvikle, samarbejde og implementere på deres lokale skoler.

Dine arbejdsopgaver

  • Processtyring og administrative opgaver såsom dagsordensfastsættelser, referater, mødeindkaldelser mm.
  • Projektledelse, herunder faglig koordinering og retningsbestemmelse af et koordinatorteam, løbende kontrol-/kvalitetssikring af lokale bæredygtighedsaktiviteter samt økonomisk overblik
  • Tovholder for ”SOSU-skolernes bæredygtighedsdag 2023”, som er en national temadag for alle landets social- og sundhedsuddannelser
  • Deltagelse i månedlige team-møder via Teams, enkelte fysiske møder med videnscentrets ansatte, meningsfulde og udbytterige konferencer og workshops, ERFA-møder, evt. samarbejdsskabende møder med eksterne organisationer og evt. chef- og uddannelsesledernetværksmøder
  • Bistå din tætteste kollega og sparringspartner, bæredygtighedskonsulenten i København, der også kan fungere som din mentor og lære dig om uddannelsesområdet med bæredygtighed og verdensmål in mente
  • Sikre fremdrift i og afrapportering af videnscenterets aktivitetsplan


Vi forventer, at du har:

  • Viden om og interesse for bæredygtighed (og grøn omstilling), og at du kan se bæredygtighed ind i SOSU-uddannelserne – det er en fordel, hvis du har arbejdet med FN’s verdensmål i en uddannelseskontekst
  • Lyst til at sikre at alt administrativt fungerer, således at teamet af bæredygtighedskoordinatorer spiller på bedste vis
  • Mod på at være frontløber for et team af initiativrige bæredygtighedskoordinatorer – evt. ledelseserfaring af mindre teams
  • En interesse for erhvervsuddannelsesområdet og dets drivkraft og gerne lyst til at lære om SOSU-uddannelserne (social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper og pædagogisk assistent)
  • Gode kompetencer indenfor netværks- og relationsdannelse
  • Høj grad af selvstændig- og ansvarsbevidsthed og evner at have ansvar for mange opgaver samtidig, samt trives i egne rammer
  • Evner at skabe struktur og overblik og har lysten til at hjælpe andre med dette
  • En relevant professionsbachelor, kandidatuddannelse eller lignende – du er måske nyuddannet eller har et par års erfaring som enten underviser eller konsulent

Du kommer til at arbejde på tværs af flere organisationer, så det er vigtigt, at du trives med en kompleks organisatorisk konstellation og er vedholdende mht. til at sikre fremdrift i dine projekter og opgaver.
 

Videnscenter for Velfærdsteknologi tilbyder:

  • En stilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge
  • Et spændende job i et udviklingsorienteret miljø
  • Et tæt samarbejde med mange parter
  • Arbejdsdage, der aldrig er ens

Vi kan garantere et spændende og udfordrende job, som du selv har mulighed for at påvirke. Videnscenteret har en åben, engageret og uformel omgangstone, hvor tillid og arbejdsglæde er vægtet højt.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr uge og ønskes besat pr. 1. august 2023.

Ansættelsen er tidsbegrænset med ansættelse frem til 24. maj 2024.

Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark er hjemhørende på SOSU Nord i Aalborg, der er værtsinstitution for videnscenteret, og hvor du også vil have din daglige arbejdsplads.

Der kan være rejsedage forbundet med stillingen.

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er den 19. juni 2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27.juni 2023.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Bæredygtighedskonsulent (Øst) Christian Greve på telefon 5350 5319 / mail cgr@sosuh.dk,

Bæredygtighedskonsulent (Vest) Caroline Christensen på 2840 4608 / mail carh@sosunord.dk eller

Videnscenterchef Maj Britt Weidinger på telefon 2510 3767 / mail mbw@sosuh.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SOSU Nord, På Sporet, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://sosunord.dk/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841593

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet