Virksomhedskonsulenter til Fleksjobteamet i Jobcenter Aalborg. Vi investerer i at få ledige i fleksjob

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jobcenter Aalborg investerer i at færre fleksjobvisiterede er uden for arbejdsmarkedet. Som fleksjobvisiteret er man en del af en fleksibel arbejdskraftreserve, som vi skal sikre, at arbejdsmarkedet har let adgang til. Vi søger derfor 3 virksomhedskonsulenter til ansættelse i faste stillinger hurtigst muligt samt en virksomhedskonsulent til et barselsvikariat.

Vi kan tilbyde dig:

  • At blive en del af en velfungerende arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde går hånd i hånd med resultatopfølgning, sparring og udvikling.
  • Arbejde i tværfaglige teams, hvor forskellighed er en styrke. En arbejdsplads hvor vi gør os umage og hvor en professionel tilgang til både virksomhederne, de ledige og hinanden er en selvfølgelighed.

Dine opgaver vil være:
  • At være i tæt kontakt og yde sparring til den ledige omkring jobsøgningsstrategi, jobsøgningsmateriale, virksomhedskontakt, etablering af praktik mm.
  • At opsøge virksomheder og afdække deres generelle behov for arbejdskraft samt konkrete jobåbninger
  • At have overblik og prioritere en jobrettet indsats på tværs af de fleksjobvisiterede ledige du er ansvarlig for.
  • At vejlede om gældende lovgivning ved etablering af fleksjob samt varetagelse af administrative opgaver i forbindelse med arbejdet – herunder afholde jobsamtaler og journalisering samt andet adm. arbejde i forlængelse heraf.

Det vil være en fordel, at du har:
  • Gode kompetencer inden for både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Erfaring med opsøgende virksomhedskontakt og mødebooking, herunder at afdække virksomhedernes rekrutteringsbehov
  • Netværk og kontakter til virksomhederne i Aalborg Kommune
  • Forståelse for sammenhængene i en politisk styret organisation

Vi forventer, at du har følgende personlige kompetencer:
  • Kan begå dig på forskellige niveauer og fagområder, samt er god til at danne relationer med dine omgivelser.
  • Fleksibel og serviceorienteret tilgang samt personlig gennemslagskraft
  • Har et godt overblik og arbejder struktureret med dine opgaver
  • Trives med at skabe resultater af egen indsats, samt fokus på at teamet har succes i hverdagen
  • Gode evner til at sætte dig ind i nye IT-systemer, og har en naturlig tilgang til at dokumentere dine opgaver
  • Kørekort til personbil og egen bil til rådighed – når ikke de fælles biler er ledige

Din baggrund:
Som virksomhedskonsulent lægger vi vægt på en relevant uddannelsesmæssig baggrund kombineret med erhvervserfaring, gerne fra det private arbejdsmarked med salg samt erfaring med motivationsarbejde. Dette sammen med den rette personlighed, indstilling og energi vil være det, som giver dig det bedste fundament til at løse opgaverne i jobbet.

Om os:
Job- og Aktivhuset administrerer lovområderne inden for kontanthjælp for aktivitetsparate over 30 år, aktivitetsparate med en kompetencegivende uddannelse under 30 år, ressourceforløb, samt afklaring til revalidering, fleksjob og førtidspension.
Vi varetager alle opgaver i forbindelse med at fremskaffe og fastholde job til personer, der er visiteret til et fleksjob samt de handicapkompenserende ordninger og løntilskud til førtidspensionister.
Vi er ca. 130 medarbejdere, som organisatorisk er opdelt i rådgivere, virksomhedskonsulenter, mentorer, ergoterapeuter og en administrativ gruppe.

Arbejdstid:
Fuldtid 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist den 14.06. 2023. Vi forventer at afholde jobsamtaler den 21.06.2023.

Adressen er:
John F. Kennedys Plads 1B, 9000 Aalborg.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og HK.

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Afdelingsleder Hanne Berg på tlf. 25203794.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cf197986)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

JA-Sekretariat, John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=cf197986&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844805

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet